Region Hovedstaden

Barselsvikar søges til Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet, Blegdamsvej

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vil du være en del af et dynamisk laboratorium i en klinik under stor teknologisk og organisatorisk udvikling? Så har vi et barselsvikariat ledig til besættelse d. 1. juli 2021 eller snarest derefter, og modtager gerne din ansøgning. Vikariatet er foreløbigt for et år med mulighed for forlængelse.

Aktuelt vil de primære opgaver være arbejde med blod og knoglemarv fra patienter med maligne, hæmatologiske sygdomme og omfatte

  • Opsætning, separation og nedfrysning af celler (sterilarbejde)
  • Cellehøst, fremstilling og farvning af kromosompræparater
  • Kromosomanalyse (karyotypering)
  • Resultatafgivelse
Kvalifikationer

Stillingerne ønskes besat med en autoriseret bioanalytiker. Erfaring med én eller flere af teknikkerne er en fordel men ikke et krav, da grundig oplæring vil finde sted. Du skal have lyst til en travl og ansvarsfyldt hverdag.

Vi tilbyder

  • Arbejdstid på 37 timer ugentlig
  • Grundig oplæring i de relevante laboratorieteknikker
  • Udfordrende arbejdsopgaver
  • Engagerede kolleger og et godt tværfagligt samarbejde
  • Et arbejde med udviklingsmuligheder
Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.

Om afdelingen

Klinisk genetisk afdeling beskæftiger sig bredt med diagnostik og rådgivning indenfor en lang række genetiske og metaboliske sygdomme. Vi har en omfattende laboratorieaktivitet og anvender tidssvarende metoder og metoder indenfor molekylær- og cytogenetik samt funktionel genetik og biokemi. Fx kromosomanalyser, metaboliske analyser, enkeltgen-analyser samt NGS-baseret teknologi til genpaneler og exomsekventeringer. Fagområdet er under konstant udvikling med mange spændende problemstillinger og udfordringer. Klinisk genetisk afdeling er fysisk opdelt på to matrikler på henholdsvis Blegdamsvej i København og Gl. Landevej i Glostrup. Klinikken har en betydelig forskningsmæssig aktivitet og samarbejder bredt med afdelinger i ind- og udland. Det samlede antal stillinger er ca. 120 årsværk, fordelt på 69 bioanalytikere, heraf 7 driftskoordinatorer, en underviser og 3 afdelingsbioanalytikere, 20 læger og yderligere 17 akademikere, 9 genetiske vejledere, 11 sekretærer og 8 administrative medarbejdere. Du vil blive en del af en organisation, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen om 4 kerneopgaver: rådgivning, diagnostik, forskning og uddannelse. En del af klinikkens analyser er DANAK akkrediteret efter ISO 15189 standarden.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Birgit Kassow, birgit.hoejgaard.kassow@regionh.dk

Information om afdelingen kan findes https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/klinisk-genetisk-klinik/Sider/default.aspx

Ansøgning skal vedhæftes CV, eksamens- og autorisationsbevis og sendes via linket i opslaget.

Ansøgningsfristen er 14. maj 2021



Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret