Region Hovedstaden

Dagkirurgisk operationssygeplejerske søges til Idræts-, Ortopædkirurgisk Operationsafsnit MOA

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Ortopædkirurgisk Operationsafsnit Bispebjerg Hospital
søger en sygeplejerskekollega pr. 1. august 2021 eller efter nærmere aftale.


Timetal kan efter endt oplæring aftales efter, hvad du har brug for i dit liv lige nu!

Vi lægger stor vægt på høj faglig kvalitet og udvikling af den idrætskirurgiske operationssygepleje. Afdelingen varetager højt specialiseret behandling af patienter fra hele Danmark. Idrætskirurgisk Enhed har et tæt samarbejde med Institut for Idrætsmedicin til glæde og gavn for sportsudøvere i alle aldre, amatører som professionelle.

Vi er et idrætskirurgisk operationsafsnit under Ortopædkirurgisk Afdeling M med fokus på at

  •  Skabe sammenhængende, optimale patientforløb med deraf større patienttilfredshed!
  •  Udvikle og muliggøre spændende specialiserede indgreb inden for det idrætskirurgiske område!
  •  Skabe en attraktiv arbejdsplads med høj personaletrivsel!
  •  Etablere gode optimale arbejdsgange, med inddragelse af medarbejderne
  •  Fastholde det gode samarbejde mellem læger, operations- og anæstesipersonalet samt sengeafdelings- og ambulatoriepersonalet
Vi tilbyder:

  •  Målrettet introduktionsprogram i hele det idrætskirurgisk speciale tilpasset dig
  •  Yderst kompetente, erfarne og engagerede kolleger og samarbejdspartnere
  •  En afdeling hvor operationssygeplejen er i fokus og i konstant udvikling
  •  Høj faglighed, arbejdsmoral og engagement
  •  Et innovativt og forandringsparat arbejdsmiljø
  •  To årlige temadage for hele personalegruppen
  •  Mulighed for deltagelse i kongresser og konferencer
  •  Højt informations- og undervisningsniveau
  •  Kompetenceudvikling
  •  Synlig og anerkendende ledelse
  •  Udflytning til nyt akuthus i 2023
Som vores kommende kollega forventer vi, at du:

  •  Har lyst til udfordringer i en travl hverdag med fokus på den specielle operationssygepleje på Bispebjerg Hospital
  •  Er fagligt engageret og deltager aktivt i udviklingen af operationssygeplejen
  •  Kan bevare fokus i en hverdag hvor det uforudsigelige kan forekomme, og hvor det at bevare overblikket er en force
  •  Er i stand til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
  •  Er fleksibel, har gå-på-mod og kan tage tingene oppefra og ned
  •  Har humor og ønsker at præge arbejdsmiljøet positivt
  •  Har en god fysik, da arbejdet oftest kræver dette
  •  Gerne idræts/ortopædkirurgisk operationserfaring!
  •  Kan lide strukturerede patientforløb!
Arbejdstiderne er dagvagt fra kl. 7.30-15.30 med en gennemsnitlig ugentlig senvagt til kl. 16.30 eller kl.18.00. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller aftale et uforpligtende besøg, så kontakt meget gerne:
Afdelingssygeplejerske Klaus Nymark Andersen, tlf. 3863 6045, Kand0431@regionh.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn– og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Den 30. maj 2021 og samtaler i uge 23. Der kan ligeledes afholdes samtaler ad hoc.




Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret