Region Hovedstaden

(Udløbet) Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet Blegdamsvej søger MR-radiograf.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet, Blegdamsvej søger en Radiograf til fastansættelse d. 01.07.2021 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer/uge med mulighed for deltagelse i vagttjeneste efter endt oplæring.

Motiveres du af en høj faglig standard og en afvekslende dagligdag har vi jobbet til dig. Vi søger en radiograf- gerne med MR kompetencer- der kan arbejde selvstændigt med de radiograffaglige opgaver. Din primære funktion vil ligge i vores hjerte scanner og sekundært i MR sektionens øvrige MR scannere. Opgaverne vil være efter fordelingsnøglen 66% i hjerte MR og 33 % i øvrig MR. I hjerte MR vil du blive en del af en lille velfungerende enhed, hvor du skal deltage ved gennemførelse af kliniske hjerteskanninger dækkende alle hjertesygdomme fra akut kardiologi, klapsygdomme, hjertesvigt til medfødt hjertesygdom og børnekardiologi. Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt og have lyst at medvirke ved opsætning af forskningsprotokoller. Der vil være grundig oplæring i henhold til dine kompetencer. I MR sektionens øvrige arbejde vil du indgå i den almindelige produktion – også her efter en forudgående grundig oplæring. Der vil være mulighed for at indgå i vagtarbejdet, hvis det ønskes.

Afsnittet råder over 12 MR-scannere, som ligger placeret i den nye Nordfløj og i den gamle del -Centralkomplekset. Vi er en afdeling i konstant udvikling og med plads og mulighed for kontinuerlig dygtiggørelse inden for vores spændende specialer.

Afsnittet fungerer som en delvist selvstyrende enhed, men med et tæt samarbejde til de øvrige afsnit i Afdeling for Røntgen og Skanning.

Vi tilbyder…

  • Et spændende arbejde med store faglige (teoretiske og praktiske) udfordringer.
  • En afdeling med fokus på kvalitet og et godt patientforløb.
  • Positive og imødekommende kollegaer.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • En række sociale arrangementer.
Vi forventer…

  • At du har dansk autorisation som radiograf.
  • Lyst og interesse for MR specialet – herunder hjerte MR.
  • At du har engagement og vægter den faglige kvalitet.
  • At du udviser ansvarlighed og selvstændighed.
  • At du er fleksibel og har et positivt livssyn.
  • At du deltager i uddannelsen af studerende.
For yderligere information er ansøgere velkomne til at kontakte afdelingsradiograf Susanne Stampe på tlf 35458592 eller på mail susanne.kjaergaard.stampe@regionh.dk.

Ansøgningsfrist er den 14.05 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21.05 samt den 22.05.2021.





Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret