Afdelingen søger pr. 1. juni 2021, eller efter aftale, en eller to reservelæger i en 1-årig uklassificeret stilling. | JobDanmark
Region Hovedstaden

Afdelingen søger pr. 1. juni 2021, eller efter aftale, en eller to reservelæger i en 1-årig uklassificeret stilling.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Det er vores mål, at den der ansættes i stillingen, skal forbedre sine kompetencer inden for de forskellige lægeroller mhp. at kvalificere sig til en hoveduddannelsesstilling. Det vil således være muligt at deltage i afdelingens undervisnings- og forskningsaktivitet.

​Vi søger en dynamisk, selvstændig og ambitiøs læge, der er god til samarbejde og kommunikation. Det er et krav, at ansøger har gennemført introduktionsstilling i anæstesiologi.

Vi tilbyder en aktiv afdeling med varierede arbejdsopgaver og et godt uddannelsesmiljø. Der er tilstedeværelsesvagt med 1-3 vagter/ måned.



Anæstesiologisk afdeling Z er organisatorisk opdelt i 8 afsnit. På Bispebjerg-matriklen forefindes følgende afsnit: Anæstesi, perioperativt afsnit, intensiv terapi, intermediært afsnit, smerteklinik, lægebil, Giftlinjen og sterilcentral. Endvidere betjenes Frederiksberg Hospital med anæstesi til ECT tre dage om ugen ved speciallæge og anæstesisygeplejerske.

Den overordnede ledelse af afdelingen varetages af afdelingsledelsen. De enkelte afsnit ledes af et afsnitsteam.

Anæstesiafsnittet betjener hovedsageligt to kirurgiske specialer: abdominalkirurgi og ortopædkirurgi samt en lang række elektive og akutte opgaver. Der udføres årligt ca. 13.000 anæstesier.

Perioperativt afsnit har plads til 14 patienter.

Intensivt afsnit er multidisciplinært og kan varetage intensiv terapi på niveau 2 med plads til 12 patienter, fysisk fordelt på 2 afsnit, svarende til ca. 850 patientforløb årligt. Desuden betjenes hospitalets MAT-kaldsfunktion af et team udgående fra Intensivt afsnit.

Det intermediære afsnit er nyoprettet i efteråret 2020 og kan varetage intermediær behandling af 12 patienter. Aktuelt er de første seks senge åbnet. De resterende senge søges åbnet i løbet af 2021. Anæstesiafdelingen har plejeansvaret og visitationsansvaret, mens hospitalets stamafdelinger har behandlingsansvaret.

Smerteenheden dækkes af to fast tilknyttede læger og består af et ambulatorie (1200 besøg, 4300 telefonkontakter/år), intrahospital tilsynsaktivitet og anæstesiologisk specialbehandling af smerte- og rehabiliterings- udfordrede patienter.

Giftlinjen er en landsdækkende telefonrådgivning, med 35.000 opkald/år, der drives i et tæt samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling og Arbejdsmiljømedicinsk Afdeling.

​Vagtberedskabet på Bispebjerg består af 4 anæstesisygeplejersker fra kl. 15.15-23.15 (weekend/helligdage 3 anæstesisygeplejersker), hvoraf 2 efterfølgende har rådighedsvagt fra vagtværelse kl. 23.15-07.30 alle ugens dage. Udover en reservelæge i tilstedeværelsesvagt er tre speciallæger i tilstedeværelse og deler arbejdet på anæstesi- og intensivafsnit.



Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Karin Graeser på telefon 29 74 69 57 eller mail karin.graeser.01@regionh.dk

Du kan læse mere om vores afdeling på www.bispebjerghospital.dk



Fristen for ansøgning er Torsdag den 22. april kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 26. april.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret