AC-Fuldmægtig | JobDanmark
Region Hovedstaden

AC-Fuldmægtig

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
AC-fuldmægtig søges til Gastroenheden, Amager- Hvidovre Hospital

Gastroenheden på Amager- Hvidovre Hospital søger AC-fuldmægtig til økonomistyring, ledelsesbetjening og implementering af sundhedspolitik i praksis.

Gastroenheden er en af landets største mave-tarm afdelinger med 536 ansatte og et optageområde på 560.000 borgere, som hvert år har 16.000 indlæggelser og over 52.000 ambulante besøg i afdelingen. Afdelingen har et årligt udgiftsbudget på 346 mio. kr.

Afdelingen har økonomiopgaver i form af implementering af nyt Amager-Hvidovre Hospital, driftsmålsstyring, sikre udrednings- og behandlingsretten samt kræftpakkeforløb og nye behandlingstilbud.

Du er en tæt og vigtig samarbejdspartner for afdelingsledelsen til at sikre forsvarlig økonomistyring af afdelingen, planlægning og implementering af nye aktiviteter. Du vil referere direkte til afdelingsledelsen.

Der vil være et stort samarbejde med øvrige afdelingsøkonomer på Amager-Hvidovre Hospital samt med økonomer i hospitalets økonomiafdeling.

Vi forventer at du har en økonomisk, sundhedsvidenskabelig eller samfundsfaglig uddannelse på kandidatniveau. En særlig interesse for sundhedsvæsenet er kvalificerende. Du skal være god til at gennemskue problemstillinger, tal og deres betydning for afdelingen. Du har lyst til at sætte dig ind i økonomistyringsprincipper for sundhedsvæsenet, herunder LPR 3-systemet. Det er en forudsætning at du kan arbejde med Excel. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til Access, men ikke et krav, samt evt. kendskab til Sundhedsplatformen, FLIS, Power BI og WebI – vil være en fordel.

Vi forventer at du som person er:

  • Nysgerrig på forhold der er af betydning for Gastroenhedens drift, aktivitet og økonomi.
  • Er en god samarbejdspartner som forstår andre faggrupper (du vil være i daglig dialog med læger og sygeplejersker på afdelingen).
  • Strategisk tænkende og omhyggelig.
  • Har gå på mod og er vedholdende.
  • Omgængelig og samarbejdsorienteret – også under pres og i en hverdag præget af forandringer.
  • Kan skabe og vedligeholde synlighed omkring afdelingens mål og styring.
  • Kan udfordre og fungere som sparringspartner for afdelingsledelsen.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og fokuseret.
Dine opgaver vil primært bestå i udarbejdelse af notater og analyser vedrørende afdelingens økonomi, drift, kvalitet og styring i tæt samarbejde afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet. Herudover er der en controllerfunktion i forhold til bearbejdning og formidling af information fra Regionens ledelsesinformationssystemer til afdelingsledelsen og mellemledere. Du skal derfor kunne formidle analyserne og følge op på ledelsesinformationen til ledere på alle niveauer, økonomiafdelingen og Hospitalsdirektionen.

Da en række af dine opgaver skal løses i tæt dialog med læger og sygeplejersker, vil det kræve at du er opsøgende i dit daglige arbejde for at du kan sikre dig de nødvendige sundhedsfaglige input til opgaveløsningen. Vi forventer derfor at du er i stand til at

håndtere en hverdag med mange forskellige opgaver tæt på den kliniske virkelighed.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø hvor fagligheden er høj og tonen uformel. Ansættelsen er på 37 timer om ugen og efter gældende overenskomst for AC-fuldmægtige i Region Hovedstaden. Dit fysiske arbejdssted bliver Gastroenheden, Hvidovre Hospital.

For nærmere information om stillingen kan du kontakte ledende oversygeplejerske Inger Sørensen på tlf. 3862 2213 eller ledende overlæge Inge Nordgaard-Lassen på tlf. 3862 6005.

Ansøgning og CV stiles til ledende overlæge Inge Nordgaard-Lassen og fremsendes elektronisk via link.

Der er ansøgningsfrist d. 22/4 2021.

Samtaler forventes afholdt i uge 17.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret