Region Hovedstaden

Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet søger per 1. juni 2021 en sygeplejerske i en fast stilling i ambulatoriet for patienter me...

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vi søger netop nu en sygeplejerske til ambulatoriet for patienter med gynækologisk kræft. Hos os får du rig mulighed for at udvikle dig fagligt både som nyuddannet og erfaren sygeplejerske. Vi tilbyder et struktureret oplæringsprogram over 1 år, kursus i medicinsk kræftbehandling, onkologisk grundkursus samt mulighed for løbende at videreudvikle dine kompetencer

Ambulatoriet for patienter med gynækologisk kræft er et højt specialiseret afsnit, hvor de sygeplejefaglige opgaver spænder bredt. Vi varetager medicinsk kræftbehandling i form af både kemo- og antistofbehandlinger samt immunterapi. Behandlingerne gives med kurativt sigte eller palliativt. Vi har sygeplejeambulatorier, hvor patienterne screenes for bivirkninger til medicinsk kræftbehandling og støttes i at håndtere livet med alvorlig sygdom. Vi har et godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Vores erfarne sygeplejersker afholder kurser for kvinder med kræft i underlivet og vi har stort fokus på seksualitet og ændret bodyimage under og efter behandling for gynækologisk kræft. Hver 2. uge har vi supervision med afdelingens psykolog. Vi har ugentlige trivselsmøder og mono- og tværfaglige konferencer er en integreret del af det daglige arbejde.

Vi ønsker os en kollega, som er:

  • Rolig, empatisk og med et godt humør
  • Som har lyst til at udvikle sig indenfor onkologien og dygtiggøre sig indenfor et område, som er i konstant udvikling
  • Har lyst til at bidrage positivt til vores gode arbejdsmiljø og høje faglige kvalitet
Vi er et integreret afsnit, så udover vores ambulatorie har vi 9 sengepladser. Du bliver primært tilknyttet ambulatoriet for patienter med gynækologisk kræft, men skal hver 4. weekend og på helligdage dække vagter i sengeafsnittet. I sengeafsnittet indlægges patienter med bivirkninger til den onkologiske behandling, til indvendig stråleterapi og til medicinske kræftbehandlinger, ligesom vi plejer og behandler patienter med komplikationer til deres kræftsygdom.

I Afdeling for Kræftbehandling er det vores vision at tilbyde patienter med kræft individuelle behandlingsforløb og udvikle ny viden på højeste internationale niveau. Patienterne inddrages, så der i alle sammenhænge tages højde for det enkelte menneskes særlige livssituation, behov og ønsker. Vi er stolte af den sygepleje, vi hver dag leverer til vores patienter og pårørende.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og FOA – FAG OG ARBEJDE for social- og sundhedspersonale.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Charlotte Phanareth på tlf.: 35451120.

Du kan ligeledes ringe til assisterende afdelingssygeplejerske Mette Christoffersen på tlf.: 35454649

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 19. april 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 17

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret