Sorø kommune

Afdelingsleder til specialcenter Lundebo

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Med din ledelseserfaring skal du personalelede, sikre den faglige udvikling hos personalet og afdelingen. Du skal fremme medarbejdernes kreativitet, viden og erfaring og sætte rammer for opgaveløsningen.

Vi ønsker at skabe en tryg ramme for borgere med senhjerneskade – det stiller krav til faglighed, kvalitet og viden.

Din primære opgave er personaleledelse af to afdelinger med 30 borgere og 50 dygtige medarbejdere, og samarbejdet med den øvrige ledergruppe samt centerchefen.

Vi arbejder tværfagligt omkring sundhedsplejen med beboernes individuelle ønsker og behov for øje. Medarbejdergruppen består af pædagoger, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, servicemedarbejdere, sygeplejersker og administrativt personale. Alle stillinger er besat.

Du vil forestå løbende forventnings-og opfølgningssamtaler med medarbejderne, du medvirker til udarbejdelse af handleplaner og konkretiserer fælles strategier og målsætninger.

Din faglige og personlige profil

Vi vægter et positivt livssyn, gode samarbejdsevner og gode kommunikative færdigheder samt en evne til at grænsesætte. Du skal have en anerkendende tilgang og lyst til at udfordre og udvikle din viden og kunnen.
 
  • Har en relevant faglig baggrund - fx sundhedsfaglig baggrund, pædagog, fys- og ergoterapeut eller lign.
  • Har ledelseserfaring og gerne påbegyndt eller færdiggjort lederuddannelse
  • Er engageret, kan motivere og medvirke til individuelle og utraditionelle løsninger
  • Er dialogsøgende, løsningsorienteret og kan håndtere forventningspres fra mange sider
  • Kan samarbejde på tværs af faggrænser

Vi tilbyder
 
  • Tværfaglighed, gode udfoldelsesmuligheder, rummelighed og professionalisme
  • En arbejdsplads i konstant udvikling, med fokus på beboertrivsel, faglighed og arbejdsmiljø
  • Fagligt alsidige opgaver
  • Et job med stor kontaktflade såvel internt som eksternt
  • Neuropædagogisk basisuddannelse
  • Et udviklende samarbejde i en faglig stærk og ambitiøs ledergruppe

Om Lundebo

Specialcentret LUNDEBO er et bosted med boliger jf. Almenboliglovens § 105. Beboerne, er borgere, der har erhvervet senhjerneskader ofte kombineret med en psykisk lidelse.
Vi har plads til 58 beboere, er beliggende i Dianalund og arbejder ud fra den neuropædagogiske tankegang.

Yderligere informationer

Lundebo samarbejder med CareMatch om denne ansættelse. Vi opfordrer til, at du kontakter Stefan Førster-Christensen på 30950957 eller sfc@carematch.dk for yderligere oplysninger. Du kan også rekvirere en stillings- og funktionsbeskrivelse.

Ansættelsessamtaler afholdes ultimo januar 2021.

Læs mere om os på hjemmesiden www.lundebo.dk

Der skal foreligge straffeattest ved ansættelse i Sorø kommune.
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har knap 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    4293 Dianalund

  • Oprettet:

    2021-01-07

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-24
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret