Vejle Kommune

Beskæftigelsesrådgiver til Jobcenter Vejle - barselsvikariat

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vi søger en dygtig beskæftigelsesrådgiver, med erfaring fra beskæftigelsesområdet, til at varetage koordinerende sagsbehandling for borgere i jobafklaringsforløb.

Arbejdsmarkedsområdet er et centralt område med stor politisk bevågenhed – både lokalt og nationalt. Vi arbejder med alle grupper af ledige, nyankommne flygtninge, sygemeldte og mange andre.  Vores fælles kerneopgave er, at borgerne kommer hurtigst muligt i job eller uddannelse – også selvom vejen kan være lang.
 Om jobbet

Afsnittet består af fire virksomhedskonsulenter, tre IPS konsulenter samt 12 beskæftigelsesrådgivere. Vores vision er at alle borgere i et jobafklaringsforløb skal opleve os som en attraktiv og væsentlig samarbejdspartner i forhold at understøtte deres vej tilbage til arbejdsmarkedet. Vi arbejder med empowerment og motivation og tror på at hyppige samtaler med borgerne er vores vigtigste redskab. Vores ambition er, at alle borgere i Jobafklaring er afklaret til næste skridt på deres vej inden for de første 2 år.

Arbejdsopgaverne er: 
 
  • Jobsamtaler med fokus på at understøtte borgeren i et aktivt forløb mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
  • Opfølgning på virksomheder og hos arbejdsgivere.
  • Vurdering af uarbejdsdygtighed efter § 7 i sygedagpengeloven.
  • Udarbejdelse af den forberedende rehabiliteringsplan og deltagelse på rehabiliteringsmøder.
  • Tværfagligt samarbejde, også på tværs af afdelinger og forvaltninger, således der sikres en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.
 Vi forventer, at du
 
  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler og har erfaring fra beskæftigelsesområdet, meget gerne jobafklaring samt kendskab til lovgivningen på området og kan omsætte den i praksis.
  • er stærk i relationsarbejdet med borgerne og virksomhederne.
  • har evnen til at samarbejde på tværs såvel internt som eksternt.
  • er en stærk kommunikator – både mundtligt og skriftligt.
  • kan bevare roen i en travl hverdag og er i stand til at tænke nye veje i opgaveløsningen.
  • kan arbejde selvstændigt og systematisk og evner at tage ansvar og tænke fremad, ligesom du skaber resultater.
  • er struktureret, engageret, positiv, spiller dine kollegaer gode og har et godt humør.
  • kan agere professionelt i myndighedsrollen.
  • trives med at arbejde i en målstyret organisation.
 Vi tilbyder dig
 
  • et job hvor du kan bruge de frie rammer, i arbejdet med at rykke mennesker i en forandring
  • en arbejdsplads, hvor vi spiller hinanden gode for sammen at lykkes med kerneopgaven - at få borgerne i job eller uddannelse
  • en arbejdsplads, hvor vi giver hinanden anerkendelse - som er med til at fremme arbejdsglæde og faglig stolthed
  • en åben og ærlig dialog- og feedbackkultur, hvor der er plads til faglig dialog og, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for læring og vidensdeling

Jobcenter Vejle tillægger det stor værdi, at vores arbejdsplads er et rart sted at gå på arbejde, derfor er ovenstående personalepolitiske værdier for Vejle Kommune retningen for et robust arbejdsfællesskab hos os.
 Ansættelsesvilkår

Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid fra den 1. juli 2021 og 6 mdr. frem med mulighed for forlængelse. Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.
 Om os

Jobcenter Vejle har ca. 350 medarbejdere fordelt på seks forskellige fysiske adresser. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt at hjælpe borgerne til at stå bedst muligt i forhold til de jobmuligheder, der er.
 Flere oplysninger

Flere oplysninger om stillingen indhentes ved at kontakte afsnitsleder Marianne Gro Larsen-Jensen på mobilnr. 24 97 04 65.
 Link til egen hjemmeside

Du kan læse mere om os på www.vejle.dk
 Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest 20. maj 2021.
Vi forventer, at samtalerne finder sted 28. maj 2021.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2767e00b)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret