Kolding kommune

(Udløbet) Dansk- og klasselærer i indskolingen søges til Sjølund-Hejls Skole

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Arbejdssted: Sjølund-Hejls Skole

Arbejdstid: 37 ugentlige timer

Ansættelsestidspunkt: 1. august 2021

 

Hvem er vi:

Vi er en skøn landsbyskole beliggende i Sjølund ca. 11 km. syd for Kolding. Skolen har naturskønne omgivelser, gode udearealer og en nybygget idrætshal i tilknytning til skolen. Vi har ca. 165 elever, 27 medarbejdere, en meget interesseret og positiv forældrekreds, samt aktiv skolebestyrelse og et stigende elevtal. Vi er på skolen meget optagede af udviklingen af nye, involverende og motiverende undervisningsformer.

Skolens hverdag tager udgangspunkt i værdisætningen "Vi vil hinanden", hvilket skal gennemsyre alt vi foretager os. Vi har fælles morgensamling og mange gode traditioner. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger har en central betydning i skolens hverdag.

SFO’en har knap 80 indmeldte børn og herudover 20 i skolens Juniorklub.

 

Vi søger pr. 1. august en empatisk, engageret og fagligt dygtig lærer:

  • Som kan varetage undervisning i dansk i indskolingen (1. klasse i skoleåret 2021-22) samt en klasselærerfunktion i samme klasse.
  • Som kan indgå i fagfordeling med sine øvrige fag. Her vil fagene engelsk og N/T være fagområder, som vi også gerne vil have dækket (disse fag er dog ikke et krav for at søge stillingen).
  • Hvis du har interesse for arbejdet med IT, vil der være mulighed for at arbejde med FabLab som indsatsområde.
  • Der er både tydelig, anerkendende og motiverende i sin pædagogiske tilgang til eleverne og god til at skabe relationer.
  • Der ser inkluderende læringsmiljøer som en naturlig del af hverdagen i en moderne skole.
  • Der ser værdien i og bidrager til samarbejdet i skolens professionelle læringsfællesskaber.
  • Der er imødekommende og har lyst til at fungere som lærer i et positivt og forpligtende miljø.

 

Vi kan tilbyde:

På skolen har vi et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, fællesskab, faglighed, udvikling, medarbejdertrivsel samt fleksible rammer for opgaveløsningen.

Ledelsen arbejder med udgangspunkt i værdibaseret ledelse, tillid og vægt på positiv kommunikation.

Skolens klasseteams arbejder tæt sammen og har ugentlige skemalagte møder.

Vi vægter godt humør og lyst til at tage arbejdsopgaver op med et fagligt og udviklingsorienteret fokus. Skolens udviklingsorienterede fokus betyder også, at vi forsøger at udnytte den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetencer bedst muligt til gavn og glæde for både fællesskabet og den enkelte.

 Da du vil komme til at indgå i fagfordelingen for kommende skoleår er tidsplanen inden skemalægning stram, og ansøgningsfristen er derfor også allerede d. 5. maj og der afholdes allerede ansættelsessamtaler torsdag d. 6. maj.


Løn: Løn efter gældende overenskomst

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Skoleleder Anders Henriksen på telefon 79 79 78 07 eller 21 64 60 34

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 5. maj 2021 kl. 12

Ansættelsessamtaler: torsdag d. 6. maj 2021 fra kl. 16

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=61653213)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret