Horsens kommune

2 byggesagsbehandlere til Team Byggesag

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Der er godt gang i byggeriet i Horsens og vi har nu svært ved at følge med, så i Team Byggesag søger vi 2 nye kollegaer, som sammen med os, har lyst til at behandle byggesager. Begge stillinger er nyoprettede, og skal sikre at vi fortsat kan yde en god service til vores borgere og virksomheder.

Har du lyst til at arbejde med byggesagsbehandling, kan du lide at arbejde i et team, trives du i en travl hverdag, og synes du at dialog med og vejledning til borgere og virksomheder er spændende? Så har vi jobbet til dig.

Vi er 22 i vores afdeling Byg, Erhverv og BBR, som består at tre teams (byggesag, industrimiljø og BBR). Afdelingen er en del af direktørområdet Teknik og Miljø på Rådhuset. Du skal indgå i Team Byggesag sammen med 12 byggesagsbehandlere og 2 administrative kolleger. Teamet løser en bred vifte af myndighedsopgaver.

Dine primære opgaver vil være:
  • Byggesagsbehandling samt opfølgning på og afslutning af byggesager efter gældende lovgivning. Du vil få daglig kontakt med ansøgere, entreprenører, rådgivere og borgere.
  • Den ene stilling vil primært være til varetagelse af byggesagsbehandling af erhvervssager, relevant erfaring vil være en fordel.
  • Den anden stilling vil primært være til varetagelse af byggesagsbehandling af sager med enfamiliehuse og småbygninger, relevant erfaring er ikke et must.
Vi forventer, at du
  • har en relevant uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør, eller lignende.
  • har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne, kan træffe beslutninger og arbejde selvstændigt og kvalitetsbevidst sammen med et engageret team.
  • forstår at udtrykke dig klart i skrift og tale.
  • er serviceminded og god til at tænke i helheder.

Vi tilbyder
  • et spændende job i en vækstkommune, hvor der er fart på.
  • muligheden for at blive en del af et velfungerende team med en uformel og positiv omgangstone, hvor du kan regne med faglig sparring og konstruktive input.
  • et job med stort samarbejde med øvrige teams i Teknik og Miljø.
  • et job med stor variation i opgaver og udfordringer.
  • et job hvor vi vægter dialog og vejledning.
Horsens Kommune
Vores grundlæggende værdier er helhed, resultat, respekt og kvalitet. Det betyder, at vi arbejder helhedsorienteret, er resultatorienterede, møder vores borgere og virksomheder med respekt og leverer ydelser af høj kvalitet.

Kontaktperson:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Charlotte Pasgaard tlf. 76 29 26 50, ingeniør Mette Madsen tlf. 76 29 25 74 eller arkitekt Tina Christensen tlf. 76 29 27 53.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhandling med den forhandlingsberettigede fagorganisation.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer (flekstid).

Ansøgningsfrist:
Mandag den 8. februar 2021.

Ansættelsessamtaler:
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 15. februar 2021.
 

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    8700 Horsens

  • Oprettet:

    2021-01-14

  • Ansøgningsfrist:

    2021-02-08
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret