Aabenraa kommune

Afdelingsleder til Høje Kolstrup Skole

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job


Da vores dygtige afdelingsleder går på pension til sommer, søger vi til 1. august 2021 en ny pædagogisk-administrativ afdelingsleder, der brænder for at drive skole i tæt samarbejde med ledelseskollegaerne og medarbejderne. Vi søger en teamorienteret og inspirerende afdelingsleder, der har overblik og helhedssyn uden at miste fokus på de vigtige detaljer.

Høje Kolstrup Skole er en velfungerende, mellemstor skole, hvor trivsel, faglige kompetencer og tydelige værdier samt udvikling vægter højt - og vi har en sund økonomi. Skolen har 403 elever og 45 pædagogiske medarbejdere, som er fordelt på 0. - 9. klasse i et til to spor, SFO og SFO2 samt to modtageklasser.

Som en del af ledelsesteamet på tre vil du være med til at varetage den strategiske ledelse og få afgørende indflydelse på den fortsatte udvikling af skolen. Du vil få et særligt ansvar for de opgaver og projekter, der er rettet mod dine afdelinger, som dækker over såvel lærings- og trivselsopgaven i skolen samt sammenhængen imellem de to opgaver.

Gennem dialog og åbenhed vil du i tæt samarbejde med ledelsesteamet skulle sikre, at alle medarbejdere arbejder mod at realisere skolens virksomhedsplan og udvikler os som skole.

Vi er optaget af, hvad du brænder for inden for ledelse og vil derfor i ledelsesteamet i fællesskab fordele de pædagogiske- og administrative opgaver på faser efter opstart. Du vil deraf have stor indflydelse på valget af dine afdelinger.

Stillingen indeholder 100 procent ledelsesopgaver.

Vores forventninger til dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer er:

  • Uddannelse og erfaring som lærer
  • Lyst til ledelse og til at påbegynde en lederuddannelse, hvis den ikke haves.

Vi lægger vægt på følgende personlige kompetencer: 

  • Dialogskabende: Er udviklingsorienteret, inviterende og opleves nysgerrig og undersøgende, er socialt udadvendt og går konstruktivt i dialog med omgivelserne
  • Innovativ: ser muligheder og alternativer, afprøver og er vedholdende i forhold til udviklingen, bliver konkret og skaber resultater, kan kombinere og analytisk tilgå de forskellige elementer.
  • Teamorienteret: Er opsøgende på at skabe udviklende dialoger med teamsmedlemmer, får energi af samværet og dialogen med andre, er imødekommende over for teammedlemmerne samt deres ønsker og behov, fremhæver andres mål og succeser, arbejder på at opnå fælles holdbare løsninger for hele teamet
  • Inspirerende: Tager ordet og kommunikerer energisk, træder frem med stor overbevisning omkring egne og fælles budskaber, fanger med entusiasme og smittende begejstring, nem at læse og afkode og opleves middelbar
  • Omstillingsparat: Trives med uforudsigelighed og forandring, bidrager med initiativer og forslag til nye løsninger, møder nye opgaver med en nysgerrighed, ønsker forandringer og håndterer dem med stor selvsikkerhed, er åben overfor nye meninger og anderledes tænkning, har nemt ved at tilpasse sig nye beslutninger og forslag.

Du kan læse mere om stillingen i  job- og kompetenceprofilen

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på baggrund af en forhåndsaftale på området.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tiltrædelse pr. 1. august 2021.

Ansøgning 
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest 25. maj 2021. Første samtalerunde gennemføres 1. juni 2021. Anden samtalerunde gennemføres 10. juni 2021. Forventet tiltrædelse pr. 1. august 2021. 

Yderligere informationer
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skoleleder, John Skovby på tlf. 2147 7296 eller afdelingsleder Hans Gade på tlf. 2153 9210 med spørgsmål om stillingen og forventningerne til den kommende afdelingsleder.

Kom gerne på besøg og få en rundvisning samt en kop kaffe. Vi vil meget gerne præsentere skolen, fortælle noget om hvem vi er, og vi er nysgerrige på, hvad du særligt er optaget af.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b161fdd2)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret