Esbjerg Airport søger AFIS-operatør til lufthavnens AFIS-tjeneste til ansættelse snarest eller efter aftale.
Arbejdstiden er 37 timer, fordelt på skiftende arbejdstider alle ugens dage og du vil skulle indgå i en vagtturnus.
Arbejdsområdet omfatter bl.a.:
· AFIS-tjeneste
· vejr observationer
· administrative opgaver
Vi forventer, at du:
· har en relevant luftfartsmæssig baggrund
· kan arbejde selvstændigt og kan tage et ansvar samt indgå i et team
· skal bestå engelsk/dansk sprogtest i henhold til uddannelsen.
· skal kunne opfylde helbredskrav, JAR-FCL 3 class 2 medical
· er fleksibel, positiv, udadvendt og serviceminded
Vi kan tilbyde:
· tillid, respekt og omsorg for den ansatte
· en spændende og udfordrende hverdag
· en arbejdsplads, der er præget af humor, travlhed og samarbejde
· et alsidigt og selvstændigt arbejdsområde
Ved ansættelse skal straffeattest afleveres.
Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem KL og FPU.
Ansøgere uden AFIS-certifikat skal forvente uddannelse i op til 1 år.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til
at søge stillingen.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sektionsleder
Claus Schandorff på tlf. 76 12 14 31 eller mail clni@ekeb.dk
Ansøgningsfrist 10.februar 2021
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.