Sønderborg kommune

Arbejdsmarkedsafdelingen i Sønderborg Kommune søger træningsterapeut til Træningsteamet – 37 timer pr. uge

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Har du lyst til at arbejde i en afdeling, hvor udvikling, engagement og kvalitet er i fokus? Og vil du gerne arbejde et sted, hvor din indsats gør en forskel?

Arbejdsmarkedsafdelingen har fokus på at udvikle en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har til hensigt at øge borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Med afsæt i kommunens beskæftigelsespolitik arbejder vi målrettet og resultatorienteret med vores indsats, og lægger vægt på at skabe indsatser, der tager afsæt i den enkelte borgers kompetencer og ressourcer.

Træningsteamet er forankret i Ungeafdelingen, men tilbyder indsatser til en stor del af Arbejdsmarkedsafdelingen. Du vil i det daglige arbejde i et tværfagligt team bestående af i alt 4 træningsterapeuter, hvor vi det seneste år har udviklet på indsatser og fortsat har et udviklende fokus, så vi til stadighed er målrettede og kan understøtte vejen til beskæftigelse eller uddannelse. Vores nærmeste samarbejdsparter er ud over borgerne, typisk jobrådgivere og jobmentorer tilknyttet de øvrige afdelinger i Arbejdsmarkedsafdelingen.

Som træningsterapeut vil du dels arbejde individuelt med borgere og dels arbejde med borgere i mindre holdforløb. Træningen og opgaverne vil have fokus på at understøtte øvrige beskæftigelsesrettede indsatser, og du vil derfor arbejde med afsæt i et helhedsorienteret sundhedsperspektiv.

Som træningsterapeut forventer vi af dig, at du:

  • Er uddannet ergo- /fysioterapeut eller har anden sundhedsfaglig baggrund med solid træningserfaring.
  • Har kendskab til eller erfaring med borgere med komplekse fysiske, psykiske og sociale problemstillinger.
  • Evner at tilgå og samarbejde med borgere ud fra et ressourceperspektiv og med blik for muligheder.
  • Evner at planlægge træning og definere delmål herfor i samarbejde med borgeren.
  • Evner at være nysgerrig over for borgerens potentialer og løbende vurdere udviklingen hos den enkelte.
  • Evner at udføre individuel træning og holdtræning – både indendørs og udendørs – og gerne med en kreativ tilgang til lokaliteterne.
  • Har gode samarbejdsevner og formår at samarbejde konstruktivt med både interne og eksterne samarbejdsparter.
  • Evner at være tydelig i din kommunikation – både ift. borgerne og dine samarbejdsparter.
  • Er indstillet på, at IT-værktøjer indgår som en naturlig del af arbejdet med den løbende dokumentation.

Vi tilbyder dig:

  • Erfarne og metodestærke kolleger og dermed gode muligheder for faglig sparring.
  • Et arbejde med mange interne og eksterne samarbejdsparter.
  • Et selvstændigt og udfordrende job med mulighed for at sætte præg på den løbende udvikling af indsatser.
  • At du bliver del af en positiv kultur og et godt arbejdsmiljø.

Ungeafdelingen er forankret i Arbejdsmarkedsafdelingen, Jobcenter Sønderborg.

Arbejdsmarkedsafdelingen består af Borgerservice og Ydelse, JobAktiv og Integration, Job og Fastholdelse, Job og Virksomhed samt Ungeafdelingen. Derudover er der en stabsfunktion.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. juli 2020.

Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Maja Decovski Hansen på tlf. 27 90 82 65

Ansøgningsfristen er 24. maj 2021. Der afholdes samtaler den 27. maj 2021.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=37f58f7c)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret