Sønderborg kommune

Daglig leder

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Kan du i samarbejde med medarbejdere, beboere, pårørende og samarbejdspartnere skabe en meningsfuld hverdag med gode oplevelser, hvor tryghed, respekt og nærvær er nøglebegreber? Og kan du lede personalet, så der arbejdes med afsæt i kerneopgaven: Livet Leves Hele Livet.

Vi søger en daglig leder til Plejecenter Tandsbjerg.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. juni 2021 eller efter aftale.

Der bor 12 beboere i hver boenhed. Vi arbejder ud fra principperne om Leve-bomiljø og med afsæt i kerneopgaven. Sammen med medarbejderne tilrettelægger du omsorgen og plejen til beboerne, så de oplever at være respekterede og kan føle sig trygge og støttes til at leves deres liv. Beboere, pårørende, medarbejdere og kolleger skal opleve, at du er nærværende i samarbejdet. Du skal fremme teamwork i grupperne. Du skal fremme de positive stemninger. Du skal have faglige kundskaber og viden om såvel sygepleje, som de særlige aldersforandringer og sygdomme, der er knyttet til høj alder. Den enkelte beboers livshistorie er unik og giver mening i tilrettelæggelsen af hverdagen i boenhederne.

Som daglig leder

  • er du personaleleder af to plejegrupper, der hver har ca.14 faste medarbejdere i dag-, aften- og nattevagt. Som personaleleder skal du være rummelig og evne at få personalet til både at være selvstændige og at arbejde sammen i teams. Du motiverer og delegerer opgaver, du understøtter den enkelte medarbejders udvikling, du sikrer god kommunikation og information og du sikrer, at personalepolitikken omsættes i praksis. Du lytter og træffer de rigtige beslutninger, samt sikrer at fundamentet for opgaveløsningen er på plads. Du medvirker i ansættelse af nye medarbejdere, afholder medarbejder- og MUS-samtaler, personalemøder og tilrettelægger introduktion/oplæring af nye medarbejdere.  
     
  • er du faglig leder for de opgaver, som gruppen udfører. Du er derfor ansvarlig for, at plejen og omsorgen både efterlever kommunens serviceniveau, Ældrepolitikken og Værdighedspolitikken, og at dine medarbejdere er kompetente til at udføre opgaverne, hvad enten det drejer sig om ydelser efter Lov om Social service eller ydelser efter Sundhedsloven. Du samarbejder med centersygeplejersken om sundhedsfaglige opgaver. Du vejleder og hjælper i faglige spørgsmål. Du tager initiativ til faglige snakke og (tvær)fagligt samarbejde som nødvendige forudsætninger for kvalitet og helhed i opgaveløsningen. Det er dig, som i samarbejde med personalegruppen, udpeger kontaktperson til beboeren og mødes med beboeren og /eller de pårørende, når der er brug for det og inviterer til samarbejde. Du sikrer, at nye beboere bliver godt modtaget og kan fortsætte en hverdag i plejecenteret med respekt for den enkelte beboers værdier og ønsker for tilrettelæggelse af hverdagen. Du fremmer den faglige udvikling og understøtter såvel praktikuddannelser som faglige funktioner i gruppen.  
     
  • er du administrativ ansvarlig for en række opgaver, som skal udføres i relation til at have medarbejdere: vagtplaner, ferieplaner, lønadministration mv. Du har derfor viden om ferielov, overenskomster, regler og aftaler. Du samarbejder med centersygeplejersken om fokusområder, indsatser og faglige mål. Du styrer opgavetilrettelæggelsen. Du kontrollerer og følger op på normeringsbehov og tilpasninger.

Du er en del af lederteamet ved plejecentret og deltager i ledermøder. Det er i lederteamet, at du henter faglig sparring og bliver coachet. Det er sammen med lederteamet, at du koordinerer hverdagen i plejecenteret, skaber udvikling og sætter rammerne for opgaverne ligesom du deltager i projektgrupper og andre arbejdsgrupper ad hoc både i og uden for plejecenteret.

Vi tilbyder:

  • En god introduktion
  • Deltagelse i lederudviklingsforløb
  • Nødvendig lederuddannelse

Daglige ledere henføres til Overenskomst om ansættelsesforhold for ledere/mellemledere ansat i den kommunale ældreomsorg, KL, FOA og Lederforum.

Yderligere oplysninger fås hos daglig leder Susanne Elmelund tlf. 8872 6787 eller plejecenterleder Christiane Bro Simonsen, tlf. 8872 6778

Ansøgningen sendes elektronisk senest den 17. maj 2021. Der gennemføres ansættelsessamtaler i uge 21.

Som et led i rekrutteringen anvender vi Garuda personprofiltest.

Vi indhenter en offentlig straffeattest, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cdc5cdde)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret