2 handlekraftige SSH'er søges | JobDanmark
Sønderborg kommune

2 handlekraftige SSH'er søges

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Er du klar på en fastansættelse i dagvagt på Amaliehavens plejecenter, og vil du gerne arbejde med kerneopgaven, således at vores beboere får den bedste omsorg og pleje - så er det lige dig vi mangler.

Vi søger 1 medarbejder til Augusta afdelingen og 1 til Hertug / Louise afdelingen med overordnet ansættelse på Amaliehaven.

Den ene stilling er både slået op internt og eksternt.

Amaliehaven er stedet hvor livet leves, hele livet. Vi har naturen udenfor døren, er på forkant med teknologien og er derfor et moderne plejecenter. Rammerne er lyse og lækre, hvor boligerne er præget af hjemlighed.

Ønsker du at:

  • Arbejde med verdens bedste teams, hvor vi sammen løfter kerneopgaven
  • Have kollegaer, som går en ekstra mil for at vi lykkes i hverdagen
  • Være en del af et fantastisk sammenhold, hvor det gode samarbejde er i fokus
  • Udvikle dig personligt og dine faglig kompetencer, så har du her muligheden
  • Blive medinddraget i vagtplanlægningen i tæt samarbejde med teamet og den daglige leder

 Vi er:

  • Gode til at møde beboeren i øjenhøjde, og tage udgangspunkt i det levede liv
  • Engagerede kollegaer som brænder for arbejdet med vores beboere
  • Positive, hjælpsomme og sørger for du får en god start
  • Fagligt stærke men ser gerne nye perspektiver
  • Et sted med fokus på trivsel og ser den enkelte medarbejder som unik

Arbejdstiden vil være minimum 30 timer ugentligt og ligger i tidrummet fra kl. 7-13 eller fra 7-15 med mulighed for individuelle tilpasninger. Du vil indgå i et weekendrul hver anden weekend.

Vi håber, du kan starte den 1.6.2021 eller efter anden aftale. 

Ansøgningsfristen er den 22.4.2021. Samtaler forventes afholdt den 27.4.21

Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten mellem KL og FOA.

Overvejer du at flytte hertil? I Sønderborg Kommune tager vi rigtig godt imod tilflyttere. Vores bosætningskoordinator Tatjana Rode hjælper dig gerne på vej. Læs mere om tilflytterservice på www.sonderborg.dk/tilflytter

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Der anmodes om en straffeattest forud for ansættelsen.
  
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte daglig leder Søren Beck på tlf. 88 72 65 13 eller e-mail srbe@sonderborg.dk

Eller daglig leder Helle Frederiksen tlf. 88726515 eller på e-mail hefi@sonderborg.dk

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=95ecc5cb)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret