2 pædagoger - Botilbuddet UNGBO, barselsvikariat og fast stilling på 32 timer pr. uge | JobDanmark
Billund kommune

2 pædagoger - Botilbuddet UNGBO, barselsvikariat og fast stilling på 32 timer pr. uge

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

2 pædagoger søges, 1 til et barselsvikariat og 1 til en fast stilling til Botilbuddet UNGBO i Grindsted.  

 

Vejledning og Støtte, rummer tilbud til borgere der modtager støtte efter § 85. Der er bofællesskaber og hjemmevejledning. Vi har afdelinger i Grindsted by, Vorbasse og har hjemmevejledning i Billund by. Vi har også en Cafe med tilbud om rådgivning, samt et §107 tilbud til unge, hvor de træner i at bo selvstændigt, og afklares til videre til forløb.

 

Borgerne er fra 18 til 25 år, fysisk velfungerende. Alle borgere har individuelle behov for hjælp og støtte i hverdagen. Vi tager udgangspunkt i borgernes behov og arbejder ud fra værdierne: dialog, udvikling og respekt.

 

I Billund kommune arbejder vi ud fra samskabelsestanken "Sammen finder vi ud af det". Det betyder, at det der har værdi for borgeren og borgerens udvikling og muligheder, er i fokus. Det betyder også at vi har tæt samarbejde med andre faggrupper.

 

Vi søger et par faglige stærke medarbejdere som brænder for arbejdet, og som gennem en høj grad af motivation, initiativer og vedholdenhed i arbejdet er med til, i samarbejde med kollegaer og borgere, at skabe relationer og styrke borgernes selvværd, så de udvikler sig og deres livskvalitet øges. Medarbejdere der, på den ene side forstår at sætte sig igennem og skabe rammer, og på den anden side udviser empati og forståelse over for borgerne. Samtidig forventes det, at du er loyal over for fælles beslutninger, og at du selvstændigt og i samarbejde med kollegaer kan udføre opgaverne både pædagogisk og administrativt.


Vi arbejdere med relations pædagogik med en anerkendende tilgang, ud fra KRAP. I løbet af foråret vil fast KRAP supervision indgå som metode til at skabe gode mål for borgerne, og for udvikling af medarbejdere.

Vi ønsker os en kollega der:
 

  • Har en særlig interesse i at hjælp unge videre i deres eget liv.
  • Kan være proaktiv og fleksibel i en omskiftelig hverdag.
  • Har respekten for at arbejde i borgernes hjem.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Mener at samarbejde bygger på tillid, respekt og dialog.
  • Tager udgangspunkt i at finde nye muligheder og løsninger ift. den pædagogiske tilgang.
  • Kan udvise engagement og loyalitet, og vægter fagligheden højt.
  • Kan formulerer sig skriftligt og har erfaring med brugen af digital dokumentation.
  • Gerne med kendskab til udviklingshæmning samtidig med andre psykiatriske diagnoser som autisme, ADHD, OCD og angstproblematikker.  
  • Har kørekort.

 

Til gengæld kan vi tilbyde en arbejdsplads:
 

  • Hvor alle er med til at udvikle og forme teamet.
  • Der sættes pris på initiativer og handling.
  • Der har fokus på faglig udvikling og personaleudvikling.
  • Der arbejder med kommunikation, trivsel og samarbejde.
  • Hvor vi kan se mulighederne frem for begrænsninger.
  • Hvor du får engagerede, dygtige, nysgerrige og dejlige kolleger


Da Vejledning og Støtte tilbyder borgerne hjælp og støtte på forskellige tidspunkter i døgnet, må du være forberedt på skiftende arbejdstider. Både morgen- og aftenvagter, weekend arbejde hver 3. weekend, samt helligdage.

Vi prioriterer en alsidig sammensat personalegruppe i forhold til køn, alder og erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn sker efter gældende overenskomst / Ny løn og lokal lønpolitik.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2021, kl. 23.59. Din ansøgning modtages elektronisk via stillingsopslag.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 29. april 2021.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Betina Lauth Andersen på telefon: 2555 7428
 

 

 

 

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cf754eeb)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret