Svendborg kommune

(Udløbet) Ambitiøs lærer til Tåsingeskolen, der brænder for fagene dansk og tysk og for at skabe væredygtige unge mennesker

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vi søger en engageret lærer fra august 2021 i en fast stilling på fuld tid.

Vi har fået en unik mulighed for at ansætte en lærer, der bliver en del af et engageret professionelt lærings- fællesskab i ungemiljøet (6.-9. klasse) på Tåsingeskolen.

Ungemiljøet har brug for en ny lærer, der:
  • har linjefagene dansk og tysk
  • har erfaring med og/eller er frisk på at kaste sig ud i opgaven med at være co-teacher i dansk i samarbejde med dansklærere i ungemiljøet og i den forbindelse deltage i vores kompetenceudviklingsforløb.
  • er fagligt ambitiøs på sine elevers vegne, men også i lige så høj grad vægter trivsel og det at skabe væredygtige og livsduelige unge mennesker, der får udviklet deres sociale og personlige kompetencer i fællesskaber
Vi ønsker desuden os en kollega der
  • er ambitiøs – både på elevers og egne vegne
  • trives med at skabe progression i elevernes læring, samt i deres personlige og sociale udvikling
  • har en anerkendende og inkluderende tilgang
  • er indstillet på et tæt samarbejde med kolleger i de professionelle læringsfællesskaber
Tåsingeskolen er kendt for at være en skole med spændende udviklingsprojekter for både børn og voksne - vi samarbejder pt. bl.a. med Lego, de lokale ungdomsuddannelser, lokale virksomheder og ikke mindst med vores lokale forenings- og kulturliv. Der er med andre ord gang i den på den sjove måde.

Og hvis du ikke selv er opmærksom på det, så skal du vide, at Svendborg i disse år oplever en meget stor tilflytning, hvilket givetvis skyldes en helt fantastisk natur, et usammenligneligt musik- og kulturliv, og ikke mindst et foreningsliv, der ikke findes magen til. Med andre ord – du finder ikke et skønnere sted at arbejde og leve. 

Svendborg kommune har igangsat et spændende skoleudviklingsprojekt om mangfoldige læringsmiljøer. Vores ambition er at blive en almenpædagogisk og –didaktisk stærkere skole til glæde for elever, forældre og medarbejdere, som ansat bliver du en vigtig del af denne udvikling.

Se mere detaljerede oplysninger om skolen på www.taasingeskolen.dk

Vores kommende kollega bliver mødt af glade børn og skønne kolleger med højt humør og stort engagement, og en skole som vægter tillid, retfærdighed og samarbejde. Vi tilbyder et todages introforløb, og vi står i øvrigt på hovedet for at give vores nye kollega en god opstart, så energien kan frigives til at levere kerneydelsen.

Kan du spejle dig i ovenstående beskrivelse og har mod og lyst til at være med til at udvikle Tåsingeskolen, glæder vi os til at høre fra dig.

For yderligere information henviser vi til afdelingsleder i ungemiljøet Anne-Mette Flindt Haarh på telefonnummer 24 90 46 07 eller mail anne-mette.haarh@svendborg.dk

Husk ved fremsendelse af ansøgning at medsende bilag, herunder eksamensbevis og eventuelle udtalelser.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 27/5 2021.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Svendborg Kommunes HR-afdeling indhenter straffe- og børneattest på den ansøger, der bliver ansat, og det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af juridisk afdeling i samarbejde med direktøren for Børn og Unge.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret