profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2021-10-25
Virksomhed: Kerteminde kommune
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
Barselsvikariat til Familieteamet

Familierådgivningen søger en socialrådgiver med erfaring og ambitioner til det specialiserede område for børn og unge i alderen 0-15 år til et barselsvikariat til vores Familieteam.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. november 2021 eller snarest muligt derefter.

Vi har brug for en socialrådgiver,
  • der har lyst og evner til at indgå i en hektisk hverdag sammen med faglige kompetente kollegaer
  • der kan virke som socialrådgiver med egen sagsstamme og i at være en del af det forebyggende arbejde på skoler og i dagtilbud
  • der kan indgå i et tæt samarbejde med familierne og vores samarbejdspartnere

Kan du lide at arbejde med fagligt udfordrende problemstillinger, som kræver høj grad af koordinering med barnet og familien i centrum? Kan du se mening i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper på det specialiserede børneområde. Så er du den nye kollega, vi søger!
 
Vi har forventninger til, at du:
  • er uddannet socialrådgiver
  • har betydelig erfaring i at arbejde med børn og unge, herunder at udarbejde Børnefaglige undersøgelse, handleplaner, afgørelser om foranstaltninger mv.
  • er fagligt velfunderet, har styr på lovgivningen og de administrative processer.
  • vil arbejde seriøst og målrettet med vores metoder, herunder ICS, Vækstmodellen og familierådslagning
  • har gode evner indenfor IT og har kendskab til DUBU
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et teamsamarbejde
  • har gode tværfaglige evner, da vi samarbejder og koordinerer på tværs med mange forskellige samarbejdspartnere
  • er nysgerrig og har en positiv tilgang til borgere, samarbejdspartnere og kollegaer
  • vil bidrage til et godt arbejdsmiljø

Om jobbet:

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation med et godt socialt miljø. Kreative, engagerede og fagligt kompetente kolleger. En arbejdsplads med fokus på tidlig opsporing og forebyggelse. En fremskudt sagsbehandling samt en systematisk inddragelse af familien og netværket og et tæt tværsektorielt samarbejde. I afdelingen arbejder vi målrettet på at styrke vores faglighed, hvor vi en gang om måneden har faglig temadag med fokus på faglig udvikling.

Hvem er vi?

Du vil organisatorisk høre til i Familierådgivningen, hvor kommunens myndighedsrådgivere for børn mellem 0 og 15 år er samlet. Familierådgivningen er organiseret i tre teams: Handicapteam, Familieteamet og Modtagelsen. Som medarbejder i Familieteamet bliver du en del af et større fagligt fællesskab med flere sparringsmuligheder. Vi vægter tværfagligt samarbejde og sparring højt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og offentlig straffeattest ved ansættelse.
Kørekort er et krav.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Familierådgivningen Mette Fredensborg på tlf. 30315891.

Du søger ved at sende os din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest den 25. oktober 2021.
Ansættelsessamtaler vil foregå den 28. oktober 2021.
Udvalgte kandidater vil blive indkaldt til samtale telefonisk den 26. oktober 2021.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle
uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b4abd9e0)
Oprettet:
2021-10-20
Ansøgningsfrist:
2021-10-25
Typer:
Fuldtid