profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2021-10-24
Virksomhed: Kerteminde kommune
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
- Udviklingsorienterede og mentaliserende lærere til specialklasserne søges

Vi søger til vores specialklasseteam 2 erfarne og inkluderende lærere, der behersker klasseledelse, som har engagement, samarbejdsevne, ansvarsbevidsthed, positivt livssyn, godt kendskab til arbejdet med børn med særlige vanskeligheder og masser af godt humør.

Vi søger snarest muligt to nye lærere, som vil være med til at løfte den vigtige opgave, det er at undervise og danne børn med særlige behov i alderen fra 4.-9. klassetrin. Lige nu drejer det sig om vores mellemtrins specialklasse, hvor der er 8 elever. Der er pt. 23 elever i specialafdelingen fordelt på 3 klasser. Vi søger to nye lærere, der vil indgå i et team med i alt 8 lærere/pædagoger, der er tilknyttet specialafdelingen. Elevernes udfordringer spænder vidt med både indlæringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder og udadreagerende adfærd.

På længere sigt kan det eventuelt komme på tale at undervise i vores almene klasser.

Kerteminde Byskole er beliggende midt i Kerteminde by og rummer børnemiljø fra 0.-4. årgang og ungemiljø fra 5.-9. årgang. Ca. 385 elever og 54 lærere og pædagoger har deres daglige gang på skolen.
 Vi tilbyder et godt kollegialt fællesskab
med pædagoger og lærere i alle aldre. Vi har en god kombination af både erfarne lærere, der har været med længe, og helt unge ansigter, der bringer nye og anderledes idéer ind i dagligdagen.
  • en alsidig elevgruppe, der skal være i trivsel og have oplevelsen af at stå på tæer hver dag
  • et udviklingsorientret lærer/pædagog-kollegium, der står sammen om fælles beslutninger, strategier og målsætninger – dette med udgangspunkt i professionelle læringsfællesskaber og læringsledelse
  • en ledelse, der både tør udfordre hinanden og den enkelte medarbejder, og hvor omgangsformen er præget af lydhørhed, nysgerrighed, anerkendelse – og humor - samtidig med, at det pædagogiske fokus rettes mod elevernes læring.

Vi ønsker:
  • medarbejdere med høje ambitioner omkring børn og unges læring, udvikling og trivsel
  • medarbejdere, der er didaktisk og metodisk afklaret – forstået således, at man er sit metodeansvar bevidst og er i stand til at redegøre for det
  • medarbejdere gerne med linjefag eller kompetencer indenfor dansk, matematik + øvrige skolefag
  • medarbejdere med undervisningskompetence inden for specialområdets mange forskellige opgaver og erfaring fra området er at foretrække
  • medarbejdere, der har den robusthed der skal til, når man arbejder med børn med vanskeligheder.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere, så kontakt skoleleder Jesper Bech Madsen på telefon 29270163.

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis samt øvrige relevante bilag via linket senest søndag den  24. oktober.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 26. oktober.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle
uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4844bf1f)
Oprettet:
2021-10-20
Ansøgningsfrist:
2021-10-24
Typer:
Fuldtid