Kerteminde kommune

(Udløbet) Demenskoordinator

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vi søger endnu en demenskoordinator til Team Sundhedsfremme og Forebyggelse.

 

Vi søger en person, der har erfaring med at arbejde med demenssygdomme og har en uddannelse som demenskoordinator. Din grunduddannelse er enten sygeplejerske, SSA, fysio- eller ergoterapeut.

Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring med at arbejde med borgere med demenssygdomme og gerne erfaring fra arbejdet som demenskoordinator.

 

Du  bliver en del af et velfungerende team med mange forskellige arbejdsområder og fagligheder. Et team, som har et godt arbejdsmiljø. Teamet arbejder ud fra et anerkendende rehabiliterende værdigrundlag, hvor borgere og pårørende inddrages i forløbene. Arbejdet kræver en høj grad af selvstændighed, fleksibilitet og omstillingsparathed samt evne til at arbejde tværfagligt og tværorganisatorisk.

 

Teamet tilbyder blandt andet: rygestopvejledning, kostvejledning og ernæringsterapi, samtaler i forhold til overforbrug af alkohol og motionstilbud. Derudover forløbskoordinering indenfor kræft, ryg, hjerte, KOL, hjerneskade og diabetes, forebyggende medarbejdere og to demenskoordinatorer i teamet.

Stillingen er på 30 timer. Du skal udover det almindelige koordineringsarbejde også deltage i pårørendeskole, møder med Demensdagcentret, møder med det frivillige regi, udvikling med mere.

 

Kan du arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til tværfagligt teamsamarbejde?

Har du en autentisk og anerkendende tilgang til mennesker? Så kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling i et tværfagligt team med høj faglighed og masser af kollegialt fællesskab.

 

Stillingen er med udgangspunkt fra Kerteminde. Der må forventes kørsel til borgere i hele kommunen, derfor er kørekort påkrævet. Der stilles bil til rådighed i arbejdstiden, ved spidsbelastning kan man dog skulle køre i egen bil.

 

Ansættelse:
Der er tale om en fast stilling på 30 timer med ansættelse 1. juli 2021.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

 

Yderligere oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til enhedsleder for Sundhed og Træning Solveig Christiansen, e-mail: sol@kerteminde.dk tlf.: 51187532 eller faglig koordinator for demensområdet Rikke Solberg, e-mail: rso@kerteminde.dk tlf.: 65152221.

 

Ansøgningsfrist: 7. maj 2021 kl. 12.00.

Samtaler afholdes: 17. maj 2021 kl. 8.15-12.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=17175bfc)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret