Kerteminde kommune

Biblioteksleder til Kerteminde Bibliotekerne

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vi søger en ny biblioteksleder til Kerteminde Bibliotekerne. Det er en spændende stilling med ansvar for både drift og udvikling i en veldrevet og udviklingsorienteret organisation. Vi har mange spændende muligheder, udfordringer samt dygtige og engagerede medarbejdere. Kerteminde Bibliotekerne er én af flere kulturinstitutioner i kommunen, som i øvrigt har et rigt og varieret kultur- og fritidsliv. Bibliotekerne er en vigtig kulturinstitution og kommunen har en klar holdning til, at bibliotekerne er en vigtig del af kulturlivet og det levende lokalsamfund.

 

Vi har mange spændende opgaver, som venter på dig

Du skal formå både at have styr på driften og sikre bibliotekernes fortsatte udvikling. Det indebærer, at du har styr på den samlede økonomi. Samtidig skal du sætte den udviklingsmæssige retning, som sikrer et tidssvarende og moderne bibliotekstilbud, der lever op til brugernes behov, og som formår at udnytte fremtidens digitale muligheder. Du skal bl.a. være med til at komme i mål med udarbejdelsen af kommunens nye biblioteksstrategi, som skal bygges op omkring tre temaspor: Læselyst, Børn & Unge samt kulturelle fællesskaber.

Du bliver også personaleleder for bibliotekernes personale, som forventer en nærværende leder, der prioriterer at skabe gode arbejdspladser med høj trivsel, godt arbejdsmiljø og de rette udfordringer for den enkelte.


Dine kompetencer og ledelsesstil

Vi er åbne overfor din uddannelsesbaggrund, men vi forventer, at du har ledererfaring og et godt kendskab til biblioteksdrift. Du brænder for ledelse og har en ledelsesstil præget af tydelighed og åbenhed. Du kan uddelegere opgaver, med ved også, hvornår du selv har bolden. Du kan træffe beslutninger og eksekvere samt gøre det ved at inddrage og involvere.

Din ledelsesstil og dine personlige kompetencer betyder, at du møder andre med tillid og hurtigt får skabt gode samarbejdsrelationer. På den måde får du følgeskab af dine medarbejdere, også i svære forandringsprocesser. Du kan også gå forrest, når det er nødvendigt.

Du har forståelse for og ved, hvordan man leder i en politisk styret organisation, hvor du også skal implementere politiske beslutninger. Din kontaktflade bliver stor og samskabelse er en central del af opgaveløsningen, når du indgår i tværgående samarbejder med både interne og eksterne aktører.

 

Om Kerteminde Bibliotekerne

Kerteminde Bibliotekerne består af tre afdelinger: Munkebo Bibliotek (hovedbibliotek), Kerteminde Bibliotek og Langeskov Bibliotek. Langeskov Bibliotek er integreret bibliotek, dvs. skole – og folkebibliotek i ét under ledelse af bibliotekslederen.

 

Bibliotekerne befinder sig lige nu i en rivende udvikling og har i løbet af 2019/2020 flyttet og genåbnet to ud af tre biblioteker i flotte nye moderne rammer i hhv. Langeskov og  Munkebo.

Alle tre biblioteker er "åbne biblioteker" med åbent fra 7-22 alle ugens dage. Kerteminde Bibliotekerne er et lille biblioteksvæsen med ca. 13 faste medarbejdere.

Bibliotekernes kendetegn er: Dybt forankret i lokalsamfundene. Stort lokalkendskab, der betyder, at vi kender rigtig mange af vores lånere og kan yde en dedikeret professionel og personlig service, hvilket vi som biblioteksvæsen sætter en stor ære i.

 

Praktiske informationer

Du ansættes ved Kerteminde Bibliotekerne efter gældende overenskomst. Din fysiske lokation vil primært være på biblioteket i Munkebo, Lindøalleen 49, 5330 Munkebo, men du skal også være en synlig leder på de øvrige to biblioteker i Kerteminde og Langeskov.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. september 2021.

Organisatorisk hører Kerteminde Bibliotekerne under Kultur- og Fritidsområdet. Bibliotekslederen refererer til chef for Kultur, Fritid & Faciliteter Christian Barding.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til chef for Kultur, Fritid & Faciliteter Christian Barding på tlf. 24821300  eller biblioteksfaglig koordinator Maria Granstrøm tlf. 26185769.

Ansøgningsfristen er den 21. maj 2021 kl. 12.00.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 2. juni og 9. juni.


 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fa253c9f)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret