Middelfart kommune

Børnehuset Kompasset søger 2 pædagoger

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Vi søger to uddannede pædagoger gerne til ansættelse 1. juni og 1. august. Timetallet vil være på cirka 25 til 30 timer for hver stilling.

Børnehuset Kompasset er en integreret daginstitution normeret til 100 børnehavebørn og 54 vuggestuebørn, beliggende i Middelfart by.

Der er fuld madordning for alle børn i børnehuset.

Der er ansat ca. 40 medarbejdere fordelt på pædagoger, pædagogiske assistenter, studerende, pædagogmedhjælpere, ernæringsassistenter, husassistenter, administrative medarbejdere samt praktiske medhjælpere.

Børnehuset Kompasset består af en vuggestue, der rummer tre teams, hvor hvert team består af mindre grupper. Der er grupper for de allermindste vuggestuebørn og grupper for de ældste vuggestuebørn. Der er tæt samarbejde mellem vuggestuegrupperne og børnehavedelen.
I børnehaveafdelingen er der tre teams. Et for de kommende skolebørn og to teams med de mellemste og yngste børnehavebørn. Storegruppen er en fast udegruppe, der har samarbejde med de omkringliggende skoler.

Barneperspektivet og de nære relationer mellem barn- barn og barn- voksen er fundamentet for hele husets pædagogik. Tillige vægter vi familiesamarbejdet højt og ser familien som en særdeles værdifuld medspiller i vores fælles mål:

-at skabe den bedste hverdag for alle børn.

Vores praksis betyder, at du skal være indstillet på, at kunne arbejde både med de mindste og ældste børn i huset.

Stillingerne er for nuværende placeret hos de mindste børnehavebørn.

Når vi udvikler på den pædagogiske praksis tager vi afsæt i de betingelser vi skaber for børnene – alle børn har krav på en hverdag hvor de oplever medbestemmelse, føler samhørighed og kan regne med den voksen som tilstedeværende og støttende når behovet viser sig.

Vi arbejder aktivt med udvikling, trivsel, læring og dannelse i hele huset. Dette med afsæt i de nye Styrkede Læreplaner samt ”Fra Middelfartbarn til verdensborger”.

Vi forventer at du:
  • Er uddannet pædagog og fuld af glæde over dit fag
  • Har lyst til området 0 til 6 år
  • Elsker at sætte dig selv i spil, sammen med børn og voksne
  • Er helt klar over hvad du er super god til sammen med børn
  • Vild med at lege og entertaine
  • Er loyal overfor trufne beslutninger– en aktiv medspiller
  • Kan omsætte læringsmål og pædagogiske intentioner til pædagogisk praksis
  • Er mødestabil – har et højt grad af nærvær på arbejdspladsen
  • Har humor og er med på, at du skal bidrage aktivt til et godt kollegaskab

Ønsker du yderligere informationer om stillingen kan du kontakte:

Leder Dorthe Birch på dorthe.birch@middelfart.dk eller

Pædagogisk leder Dorthe Markvardsen på dorthe.markvardsen@middelfart.dk

http://intranet.middelfart.dk/~/media/Files/Intranet/Medarb_Ledelsesgrundlag_10_web2.ashx
https://middelfart.inst.dk
Stillingen skal søges digitalt via linket i annoncen.
Ansøgningsfrist mandag den 17. maj
Der afholdes samtaler i Børnehuset Kompasset, Kløvervej 18, 5500 Middelfart, torsdag den 27. maj fra kl. 14.00
Til samtalen deltager leder, pædagogisk leder, to personalerepræsentanter (TR) samt repræsentant fra forældrebestyrelsen.

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret