2 lærere til Lillebæltskolen | JobDanmark
Middelfart kommune

(Udløbet) 2 lærere til Lillebæltskolen

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Lillebæltskolen søger 2 dygtige og engagerede dansklærere til spændende og attraktive stillinger på Lillebæltskolen med ansættelse pr. 1. august 2021.

Lillebæltskolen tager udgangspunkt i Middelfart Kommunes skolevision ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” og ønsker derigennem at skabe gode rammer, hvor der både er tryghed, trivsel og udfordringer for alle, og hvor gode inkluderende læringsfælleskaber, engagement, glæde og kvalitet i undervisningen præger hverdagen.

Dette i et positivt og anerkendende miljø, således at elever på Lillebæltskolen dannes og uddannes til livsduelige verdensborgere der tror på, at de kan gøre en forskel i fællesskabet – både lokalt, nationalt og globalt.

Lillebæltskolen ligger i Middelfart by og er en velfungerende skole med ca. 540 elever fra 0.- 9. klasse og en SFO med ca. 190 børn.

Skolen ligger placeret i et bynært miljø i naturskønne omgivelser med store grønne udenomsarealer. Skolen fremstår velholdt, men da vi har brug for mere plads og mere tidssvarende rammer står skolen overfor en større renovering i løbet af de kommende år.

Vi tilbyder:
  • En flok glade og dygtige elever.
  • En skole med et meget engageret og positivt personale, hvor trivsel, anerkendelse og faglighed er en del af dagligdagen.
  • Et velfungerende pædagogisk miljø, med en samarbejdskultur der tager udgangspunkt i teamsamarbejde.
  • En aktiv og engageret skolebestyrelse og forældrekreds, der bakker positivt op omkring skolens arrangementer og tiltag.
  • En skole i udvikling - hvor elevernes læringsmæssige progression og trivsel er i højsædet.
  • En skole med en veletableret organisation med styr på økonomien.
  • En stærk og engageret ledelse.
  • En skole, hvor kerneværdierne er respekt, klare budskaber, troværdighed, åbenhed, ansvarlighed, handlekraft og sund fornuft.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har pædagogisk indsigt, er visionær og har stor lyst til fortsat at udvikle dig fagligt og pædagogisk.
  • Er udviklingsorienteret, arbejder struktureret, engageret og er i stand til at inddrage og inspirere elever og kolleger.
  • Er en stærk holdspiller, der ikke er bange for at prøve nye tiltag af i samspil med kolleger.
  • Er åben, ærlig og anerkendende og kan bidrage med nærvær, humor og entusiasme.
  • Formår at skabe gode relationer og lægger vægt på den gode kommunikation i forældresamarbejdet
  • Er faglig velfunderet og ønsker at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for læring.
  • Brænder for klasselærerrollen og altid søger et tæt og anerkendende samarbejde med elever og forældre.

Du vil få en afvekslende dagligdag med udfordringer og oplevelser og blive en del af en velfungerende skole, hvor du kan være med til at sætte dit præg på skolen fremadrettet.

Stillingerne:
For begge stillinger søger vi linjefagsuddannede lærere til at varetage undervisningen i følgende fag: Dansk (indskoling/mellemtrin), samt enten musik, håndværk og design, fysik/kemi eller geografi.

Du skal således kunne varetage undervisningen i dansk, samt minimum et af de øvrige fag.

Yderligere fagkombinationer kan på sigt være en mulighed for den rette ansøger.

Ansøgningen, med relevante oplysninger samt dokumentation for uddannelse og eventuelle anbefalinger, sendes via link på denne side.

Vi beder om at det tydeligt fremgår af din ansøgning, hvilke linjefag du er uddannet i.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 14. april.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 20. april

Der vil desværre ikke være mulighed for at komme på besøg på skolen inden en eventuel samtale.

I forbindelse med ansættelsen indhentes der børne- og straffeattest. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Morten Bonde, tlf.: 8888 5772/ 3020 2048 eller viceskoleleder Tabita Bülow Kyster, tlf.: 8888 5774/5126 0863. Se endvidere oplysninger på skolens hjemmeside på www.lillebaeltskolen.dk eller på vores facebookside.

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret