Vordingborg kommune

Dagvagt til Plejecenter Solvang

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Er du uddannet SSA eller SSH og har du erfaring med opbygning af relationer til borgere med demensrelaterede sygdomme? Har du anden omsorgs- uddannelse?

Stillingen er på 32-37 timer i gennemsnit om ugen (du vælger selv) med opstart snarest eller senest 1. juli 2021, med weekendvagt hver anden weekend.

Om dig:
  • Du ved allerede rigtigt meget om sygdommen demens eller har lyst til at lære om den
  • Du tør tage ansvar og vil være med til at skabe den perfekte ramme i samarbejde med vores borgere.
  • Du har høj faglighed og er i stand til at holde fagligt fokus på borgeren.
  • Du mestre en åben og ærlig dialog, både skriftligt og mundtligt.
  • Du er god til faglig sparring, og ikke bange for at lære fra dig.
Vi tilbyder dig:
  • Borgere der individuelt har brug for guidning/pleje og hjælp via dit nærvær.
  • Dygtige og samarbejdsvillige kollegaer.
  • God introduktion til et varmt og levende miljø.
  • En kultur hvor vi til stadighed reflekterer over vores handlinger og holdninger. 
Distrikt Solvang er en del af Vordingborg Kommunes Afdeling for Pleje og Omsorg. Vi servicerer borgere, der bor "ude" i distriktet, og borgere der bor "inde" på Plejecenter Solvang. Vi er placeret på Ore, tæt ved vandet og stationen i Vordingborg, og vi har bus lige til døren. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Forbundet af Offentlige Ansatte, efter principperne i Ny Løn.
 
Ansøgningsfristen er mandag den 24. maj 2021.

Ønsker du yderlig oplysning om stillingen, er du velkommen til at ringe til Gitte Andersen: 51 73 23 40 
  


 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret