Skanderborg kommune

(Udløbet) Aftenvagt til afdeling K 12 på Kildegården

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Skønt arbejdsfællesskab søger ny kollega til Plejeboliger Kildegården - afdeling K 12

Social- og sundhedsassistent søges til fast stilling på 30 timer/uge med arbejde onsdag og torsdag, samt weekendvagt i lige uger. Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2021.

K 12 er et plejeboligtilbud som også har pladser til ældre udviklingshæmmede borger med aldersbetinget sygdomme, hvilket kræver et tværfagligt samarbejde med sosu personale, pædagoger, sygeplejersker og terapeuter for at kunne varetage opgaverne omkring den enkelte borger.
Der bor 20 borger i alt på afdelingen.

Arbejdsstedet er Lokalcenter Kildegården, Kildevej 12 i Skanderborg.

Plejecenter Kildegården er beliggende tæt ved skov og med udsigt over Skanderborg by og sø. På Kildegården bor 66 beboere fordelt på 3 afdelinger. På Kildegården er borgers livskvalitet og selvbestemmelse omdrejningspunktet for arbejdet, dette betyder at vi vægter respekt for borgers hjem, indflydelse på eget liv, og gode oplevelser højt i det daglige arbejde. Dette stiller store krav til hjerte på rette sted og dine evner til at planlægge og strukturere dit arbejde i samarbejde med borger og kollegaer.

Din profil
  • Du har en særlig interesse for at understøtte og skabe det gode hverdags liv for beboerne, herunder kunne iværksætte og drive indsatser selvstændigt.
  • Du arbejder med fokus på at mennesker møder mennesker hvor respekt, glæde og tryghed for beboerne er centralt i dit arbejde.
  • Du kan arbejde i en hverdag, hvor arbejdet er tværfagligt, uforudsigeligt, udviklende og stiller krav til din faglighed
  • Du kan håndtere IT og har gode evner inden for dokumentation i CURA og FMK
  • Du er god til at indgå i fællesskab med kollega og evner at have den direkte, anerkendende dialog
  • Du kan arbejde selvstændigt og er initiativrig, du kan medvirker til at udvikle og vurdere behovet for sygeplejefaglige kompetencer på afdelingen i tæt samarbejde med centersygeplejerskerne.

Derfor skal du vælge os
  • Fordi vi har en stabil medarbejdergruppe og et godt arbejdsklima
  • Vi arbejder tværfagligt og tværsektorielt
  • Vi arbejder med udgangspunkt i triage, TOBS, ISBAR og delegering af sygeplejeopgaver
  • Vi lægger vægt på, at støtte og vejlede borgerne til øget livskvalitet i deres hverdag
  • Vi anvender CURA og velfærdsteknologi i det daglige arbejde
  • du som social- og sundhedsassistent i aftenvagt arbejder på tværs af Kildegården i forhold til at skulle løse uddelegeret sygeplejeopgaver, hvilket foregår i tæt samarbejde med assistent-kollegaer og sygeplejerske
  • vi lægger vægt på den enkeltes medansvar og medindflydelse på et godt arbejdsmiljø, da vi arbejder med den bæredygtige arbejdskultur
  • det er vores mål at tage godt imod en ny kollega, og derfor har vi et veltilrettelagt introduktionsprogram, som foregår i trygge rammer.
Hvis du vælger Kildegården, er der nye muligheder, nye venskaber og nye oplevelser, som står på spring til dig i vores arbejdsfælleskab.
Vi glæder os til at høre fra dig.


Hilsen medarbejderne og leder på Udsigten.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
  • Planlægger Lykke Lysgaard på telefon 51 62 68 93
  • Leder Venja Hansen på 40 49 42 19

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 12. april 2021.
Ansættelses samtaler afvikles løbende.

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret