Hedensted Kommune

Barselsvikariat som lærer til Stjernevejskolen

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Om jobbet

Brænder du for matematik i indskolingen?

Søger du en folkeskole, som har store ambitioner for eleverne og som vægter samarbejdet højt, så er det måske dig, vi søger til Stjernevejskolen i Hedensted pr. 1. august 2021.

Vi søger en barselsvikar, hvor der kan være mulighed for fastansættelse.

På Stjernevejskolen vægter vi gode samarbejdsrelationer og godt humør.

Vi er ligeledes en skole der har stort fokus på mentalisering og gode læringsmiljøer.

  • Du har matematik som linjefag også gerne engelsk
  • Indskolingen og start mellemtrin er dér, hvor dine kompetencer kommer bedst i spil.

Din profil

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lærer
  • Er en robust og fagligt kompetent underviser
  • Er optaget af, at eleverne bliver dygtige og trives
  • Er positiv, engageret, udviklingsorienteret og parat til at indgå i et tæt samarbejde med dit team af lærere og pædagoger samt forældrene
  • Kan (sam)arbejde systematisk med klasserumsledelse
  • Er god til at skabe relationer og kan motivere
  • Har øje for elevernes ressourcer og kan sætte dem i spil

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En udviklingsorienteret skole, hvor vi sammen finder gode muligheder og løsninger.
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der er parate til at løfte de fremadrettede opgaver proaktivt og professionelt, og som gerne bidrager aktivt med nye ideer og initiativer.
  • Vi er optaget af gode læringsmiljøer og hvordan rammerne herom skal være.
  • Vi har stort fokus på høj faglighed og trivsel - og at disse ses i et samspil.
  • Sparring og vejledning.
  • Vi har en aktiv og udviklingsorienteret skolebestyrelse og god forældreopbakning.
  • Vi kan lide vores arbejde, og vi er stolte af de resultater vi opnår sammen med vores elever.
  • Vi arbejder i teams og med PLF.
  • Vi er en skole med god humor og højt humør.

Vores vision er "Læring og trivsel for alle".

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Ansøger, der får tilbudt jobbet, vil blive anmodet om tilladelse til at indhente børneattest.

Hvis du vil vide mere

Vi vil rigtig gerne have, at du kontakter os. Enten ved opkald, eller ved et besøg på skolen.

Kontakt skoleleder Sabina Marquard Madsen eller viceskoleleder Asger Hansen Johansson på:

  • Sabina.Madsen@Hedensted.dk eller
  • Asger.Johansson@Hedensted.dk eller
  • på telefon 7974 1150

Ansøgning

For at komme i betragtning skal ansøgning sendes over jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist den 16. maj 2021.

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 21.

Om os

Vi har ca. 550 elever i 0.-9. kl., en SFO med ca. 120 børn, samt en centerafdeling med 80 elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

I vores værdier tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, men anser det for vigtigt, at barnet samtidig indgår i et forpligtende fællesskab. Vi værdsætter, at både tradition og fornyelse vægtes, at åbenhed og dialog fremmes, samt at børnene møder læringsmiljøer, der fremmer læring og sikrer faglighed således, at de bliver parate til uddannelse eller job.

Vi arbejder målrettet på at bringe ressourcer, vejledere og indsatser bedst muligt i spil, så vi "rammer" så mange børn som muligt. Det er vigtigt for os, at alle elever får udbytte af undervisningen, både de elever der er fagligt udfordret, og de elever der er fagligt stærke - de skal også udfordres.

Udviklingsmål for skolen er og vil i de kommende år være mentalisering, bæredygtige løsninger og faglig stilladsering.

Kommunens idrætstalentklasser for 7.-9. årgang er placeret på Stjernevejskolen.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret