Afdelingsledere til Rask Mølle Børneunivers | JobDanmark
Hedensted Kommune

Afdelingsledere til Rask Mølle Børneunivers

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Om jobbet

Pr. 1. juni 2021 søger vi 2 afdelingsledere til faste stillinger til Rask Mølle Børneunivers, som brænder for pædagogfaglig udvikling med afsæt ind i kerneopgaven. Vi er ét dagtilbud med 2 afdelinger, hvoraf den ene er en stor integreret institution, og den anden en kombineret skovbørnehave.

Vi har brug for afdelingsledere, som tør sætte sin faglighed i spil, og lede udviklingsprocesser ude blandt børn og personale. Samtidigt skal du kunne mestre at have overblik over hverdagen i det enkelte hus, hvor de ledelsesmæssige opgaver vil være at stå for daglig koordinering og mødeplaner. Du skal som afdelingsleder også deltage i det tætte forældresamarbejde.

Som afdelingsledere refererer I til institutionslederen, som har det overordnede ledelsesansvar og personaleansvar.

Din profil

Du skal:

  • være fagligt stærk, og turde sætte din faglighed i spil.
  • kunne sætte grænser.
  • være imødekommende og åben.
  • kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • være uddannet pædagog og evt. have erfaring med ledelse, som souschef eller koordinator opgaver.
  • indgå i teamsamarbejde med institutionslederen og den anden afdelingsleder.
  • kunne arbejde værdibaseret.

Derfor skal du vælge os

I dagtilbuddet er ansat 24 medarbejdere. Ledelsen består af en dagtilbudsleder og 2 afdelingsledere.

Skovstjernen er en kombineret skovbørnehave, hvor en gruppe tager afsted i skoven i 14 dage af gangen. Vi har lejet os ind i en spejderhytte ude i Flemming skoven.

Børnehaven er fra 1980, og var indtil 1997 eneste institution i byen. Søstjernen er en integreret institution, som blev bygget tilbage i 1997 og tilbygget i 2008.

I institutionen er vi meget optaget af at skabe sammenhænge og gode overgange for barnet og udnytter mulighederne i at være en integreret institution. Begge institutioner er optaget af samarbejde på tværs af institutionerne, særligt med de ældste af børnehavebørnene. Dette er for at fremme børnefællesskaberne i forhold til en kommende skolestart.

I Rask Mølle Børneunivers er vi optaget af kerneopgaven, at skabe trivsel, udvikling, læring og dannelse for børn i alderen 0 - 6 år. Vi er optaget af måden vi er sammen med børnene på, dét vi er sammen med børnene om, og hvorfor! Den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Vi vægter høj faglighed med kerneopgaven i centrum.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Stillingerne er fastansættelser.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere, så kan du ringe til institutionsleder Jane Lindner på tlf. 6161 2599 og evt. aftale besøg.

Se også: https://raskmolleborneunivers.aula.dk/

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 14. april 2021.

Samtalerne vil være den 21. april og den 28. april 2021.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret