Aalborg kommune

AKT-pædagog til Filstedvejens Skole

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Tag med os på en spændende rejse, hvor vi er fælles om at skabe den bedste skoletid
 
Vi søger en team-player, som ønsker at arbejde passioneret med, at alle børn lykkes i folkeskolen. Du skal have et inkluderende og ressourceorienteret børnesyn, og du skal have lyst til at indgå i et forpligtende professionelt samarbejde med teams, ledelse og vores eksterne samarbejdspartnere.
 
Stilling er en fuldtidsstilling gældende pr. 01.08.21.
 
Få en hverdag præget af relationer
Vores hverdag byder på mangfoldige og uforudsigelige arbejdsopgaver, så det skal du kunne trives i. Du skal have mod til at kaste dig ud på dybt vand, og vi lover at kaste os ud sammen med dig, for vi tror på, at vi lykkes bedst i fællesskab. Det er vigtigt, du kan stå oprejst i stormen og er tydelig i voksenrollen, og at du trives med at agere i forskellige kontekster og kulturer. Forældresamarbejde vægter vi højt på skolen, og det vil også være en del af din opgave, hvorfor det er vigtigt, at du er god til at danne relationer til såvel teams, elever og forældre.
 
Vi ønsker en kollega, der:
  • SER barnet
  • Besidder specialpædagogiske kompetencer
  • Er åben, positiv og rummelig
  • Vægter samarbejde højt
  • Arbejder struktureret
  • Er tryg i vejlederrollen
  • Er fleksibel og robust
  • Har kompetencer til at analysere og handle på problemstillinger
  • Er kommunikativ stærk
  • Har et stort hjerte
     
    Du bliver en del af vores dygtige ressourceteam, og dine opgaver bliver primært:
  • Trivselsforløb på både individ-og gruppeniveau
  • Samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere
  • At medvirke til koordinering af trivselsarbejde
  • Samarbejde med forældre og teams
  • At styrke og skabe retningen for vores trivsels-og inklusionsarbejde.
     
    Mød en uhøjtidelig kultur
    Vi hjælper hinanden, hvis noget er svært, og vi vil rigtig gerne grine sammen hver dag. Det er betydningsfuldt, at du besidder en god portion empati og humor, og du kommer langt, hvis du har ben i næsen, ynder at tænke ud af boksen og brænder for at gøre en forskel i praksis.
     
    Kan du genkende dig selv i ovenstående, og vil du med os ud på rejsen, så send os din ansøgning. Vi glæder os til at læse den.
     
     
    Filstedvejens Skole er:
  • en velfungerende skole med ca. 660 glade og lærelystne elever
  • fyldt med en dygtig og engageret medarbejderstab på 120 lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, teknisk-administrativt personale og rengøringspersonale
  • tre sporet fra 0.-9.klasse og har en specialafdeling med elever med massive indlæringsvanskeligheder
  • heldig at have både en almen- og special-DUS samt DUS-2 for elever fra 4.-6. klasse 
     
     Hos os vil du opleve:
  • en mangfoldig skole med plads til forskellighed
  • et dygtigt personale, der brænder for børnenes trivsel og læring
  • en skole, hvor vi kan grine sammen, og hvor der er højt til loftet
  • en flok helt utrolig søde elever
  • engagerede og nysgerrige forældre
     
    For yderligere orientering om stillingen, kan du kontakte skoleleder Peter Rasmussen på +45 93 52 07 45 eller DUS-indskolingsleder Caroline Pedersen på +45 41 68 30 53.

    Samtaler: Forventet torsdag d. 27/5
     
    Fakta:
    www.nogetathavedeti.dk viser vores skolevæsens værdier og politikker.
    www.facebook.com/filstedvejens rummer billeder og andet fra skolens liv.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Skoleforvaltningen. Vi er en organisation i konstant udvikling, for det skal vi være for at følge med og i fællesskab gøre det allerbedste for børn og unge. Vores vision hedder Noget at have det i, og igennem den er det vores fornemmeste opgave at danne og udvikle dem, der er en del af vores skoler og skoletilbud. For uanset hvad vi arbejder med, og hvordan vi gør det, det er dem, det hele handler om – børn og unge i vores kommune.
Frugten af vores fælles arbejde skal være elever, der trives og bliver så dygtige, som de overhovedet kan, og det kræver meget af både voksne, børn og unge. Vi har store ambitioner og vi arbejder sammen for, at vores fælles vision når helt ud i alle kroge af forvaltningen og helt ind i kerneopgaven. Ingen må være i tvivl om, at i folkeskolen i Aalborg Kommune har vi noget at have det i.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e3c86275)
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret