Frederikssund kommune

Aften-nattevagt søges til den bedste afdeling!

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Aften- og nattevagt søges til velfungerende afdeling

Trives du med aften- og nattevagter og ønsker du faglige udfordringer på en afdeling med god normering og et godt arbejdsmiljø, så kunne Rehabiliteringsafdelingen være din næste arbejdsplads.

Vores afdeling ligger på Frederikssund Hospital.
Vi har plads til 22 borgere, som for det meste er i et rehabiliteringsforløb efter sygdom. Vi hjælper dem med at genvinde egne færdigheder, så de efter udskrivelse kan føre et liv med mest mulig selvstændighed. Vores tværfaglige team består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, en farmakonom, en sygehjælper og en seniorjobber. Vi er stolte af vores gode tværfaglige samarbejde.
Vores gode trivsel afspejler sig blandt andet i en meget stabil medarbejdergruppe og lavt sygefravær.
Nøglen til det gode arbejdsmiljø er blandt andet vores fleksibilitet i forhold til vagtplanlægningen, vores gode kommunikation og vores kontinuerlige stræben efter faglig udvikling.
Vi er et eftertragtet uddannelsessted for elever og studerende, som inspirerer os til at holde vores faglighed ajour.
Vi er ligeledes meget stolte af at flere af vores social- og sundhedsassistenter har gennemført uddannelsen til sygeplejerske under deres ansættelse på vores afdeling- det har vi gjort sammen ved at skræddersy en arbejdsmodel, der kan gå hånd i hånd med uddannelse og vores opgaver og vagtplanlægning.

For at passe på vores kollegaer om natten, har vi kun borgerrelaterede opgaver. Praktiske opgaver bliver ikke løst om natten.
Om natten er du altid sammen med en uddannet kollega og i er sammen om at løse opgaverne.
Er der borgere, der har brug for ekstra opsyn eller hjælp tilkalder vi gerne ekstra ressourcer.

Om aftenen er vi altid mindst 4 kollegaer, så der er altid mulighed for sparring og hjælp.
Vi triagerer 3 gange i døgnet for at forebygge og opspore sygdom.

Vi drømmer om en kompetent og stabil social- og sundhedsassistent, der ønsker at arbejde i nattevagt hver 2. weekend. Resten af vagterne planlægger vi sammen, så de passer i dit liv.
Vi er fleksible i forhold til timeantal.

Vi vil introducere dig til alle vagtlag og tage udgangspunkt i dine kompetencer og behov for udvikling af disse.

Er du nysgerrig
Så ring til leder Karina Buhl, telefon 51 82 21 06 og aftal et besøg eller stil dine spørgsmål.

Ansøgningsfrist
19. april 2021 kl. 12.00
Samtaler planlægges i uge 16, den 20. april 2021

Ansættelsesforhold
Fleksibelt timeantal

Tiltrædelse
snarest mulig

Kontakt
Karina Buhl, telefon 51 82 21 06

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret