Vil du være med til at støtte den enkelte borger i at kunne leve så aktivt og selvstændigt liv som muligt? Vil du være med til at målrette indsatsen til den enkelte borger og bygge på den enkeltes ressourcer i en professionel koordineret indsats?
Om jobbet
Center for Job og Social søger en afdelingsleder til det specialiserede voksenområde. Som ansvarlig for området er du en central medspiller i Lejre Kommunes sociale indsatser med et særligt ansvar for myndighedsdelen og i et tæt samarbejde med dine kollegaer på udførerområdet.
Vi står overfor nogle spændende og meningsgivende udfordringer de kommende år, som du nu har muligheden for at stå i spidsen for. Vi ønsker at implementere og udvikle de økonomiske styringsgreb på området, og samtidig skal indsatsplanen implementeres og videreudvikles. Formålet er blandt andet at sikre en indsats med størst muligh effekt for de berørte borgere og endvidere sikre, at indsatsen i Lejre Kommune er gearet til de kommende års vedvarende fokus på området.
Du evner at koble og oversætte Lejre Kommunes kerneopgaver, budget og faglighed sammen i et tæt samarbejde med afdelingens 11 fagligt dygtige og erfarne medarbejdere.
Læs meget mere om jobbet, udfordringerne og ønskerne til dig i den uddybende job- og personprofil, som du finder her:
jobogpersonprofilafdelingslederCJSTeamSocialService.docx
Organisationsdiagram for Center for Job og Social findes her:
OrganisationsdiagramCJS2021.pdf
Løn og ansættelseDu skal helst begynde den 1. juni 2021. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aflønnet efter kvalifikationer. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vi indkalder til samtale, efter ansøgningsfristen er udløbet. Vi forventer at holde samtaler mandag den 19. april 2021 (1. runde) og tirsdag den 27. april 2021 (2. runde).