Slagelse kommune

(Udløbet) Bibliotekar (barselsvikariat) til Antvorskov Skole

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Antvorskov Skole søger pr. 1. juni 2021 en uddannet bibliotekar til et barselsvikariat på skolens pædagogiske læringscenter/skolebibliotek.

Arbejdstiden følger skoleåret og skoleelevernes ferie sådan, at arbejdstiden fordeles på 42 arbejdsuger med en faktisk ugentlig arbejdstid på 40 timer, der svarer til 37 løntimer pr. uge i 52 uger.

Antvorskov Skole er byens største skole, og vi har meget at tilbyde, herunder tæt kollegialt samarbejde i teams med god faglig og pædagogisk sparring.

På vores bibliotek er der mange forskellige brugere med individuelle ønsker og behov. Vi søger derfor en rummelig medarbejder, der er i stand til at inspirere og guide elever og kollegaer. En vigtig del af arbejdsopgaven er at understøtte læselysten på alle klassetrin, da netop læsning og lystlæsning er et af skolens fokusområder.

Vi søger en bibliotekar, der
  • er uddannet bibliotekar - nyuddannede er også meget velkomne til at søge
  • er systematisk og har gode samarbejdsevner
  • kan arbejde med administration og vedligeholdelse af skolens bogbeholdning
  • kan koordinere indkøb af henholdsvis biblioteksbøger og læringsmaterialer
  • har erfaring med bibliotekssystemet Cicero
  • brænder for at sætte sin viden i spil og formidle den for børn og unge - herunder hjælpe elever med at låne og aflevere bøger – og har egenskaber og lyst til at møde eleverne med venlighed, humor og samtidig være i stand til at sætte rammer, så der skabes et godt læringsrum
  • der kan formidle litteratur i elevernes øjenhøjde
  • har en stor viden og interesse for børne- og ungdomslitteratur og børne- og ungdomskultur
  • har mod på både højtlæsning og book talks
  • er en blæksprutte på et arbejdsfelt med mange opgaver – herunder sætte bøger på plads, trimme hylder, binde bøger ind, vedligeholde bogkassesystem og koordinering af rykkere og regninger.
  • kan arbejde selvstændigt og have mange bolde i luften ad gangen
  • har en god portion humor og ikke går af vejen får at føre skøre indfald ud i livet.

Vi kan tilbyde
  • en arbejdsplads med et højt ambitionsniveau
  • et stærkt kollegialt sammenhold
  • en udfordrende hverdag, hvor man også skal formidle litteratur til børn og unge, der ikke ligefrem elsker bøger
  • et stort, flot og velassorteret skolebibliotek, der indeholder alt fra ”Den mandige elg” til ”Odysséen”.

Flere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte
  • Skolebibliotekar Anne-Sophie Olsen 58 57 22 00
  • Souschef Britta Thomsen på tlf. 58 57 22 00
  • Skoleleder Søren Ranthe på tlf. 58 57 22 00

Frist for ansøgning
  • den 12. maj 2021

Der afholdes ansættelsessamtaler den 19. maj 2021.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffe- og børneattest.

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret