Gribskov kommune

Akutsygeplejerske til Gribskov Helhedspleje

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Denni, Helle og Mette og alle os andre har brug for dig, der er Akutsygeplejerske og har lysten til at arbejde om aftenen.
Brænder du for akut sygepleje, og vil du være en del af vores akutfunktion, som er under udvikling så borgerne i det nære sundhedsvæsen får den bedst mulige behandling i hjemmet, så indlæggelse kan undgås?

Kan du også sige ja til Gribskov Kommunes værdier, som er åbenhed, tillid, respekt, deltagelse, mod og fleksibilitet, og kan du se dig som en del af et samlet hold, selv om opgaverne ikke er helt de samme? Så ser vi frem til en ansøgning fra dig.

Om akutfunktionen
Akutfunktionen består af sygeplejersker, der typisk modtager opgaver fra den udekørende sygepleje, plejecentre, almen praksis, 1813 og sygehuse, og det er ofte opgaver, som kræver en indsats inden for kort tid. Formålet med akutfunktionen er blandt andet at forebygge indlæggelser.

Opgaverne er mange og varierede, og din rolle bliver blandt andet at
  • arbejde efter Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen
  • fungere som sparringspartner og vejleder på det sygeplejefaglige område til sundhedsfaglige kollegaer i konkrete kliniske indsatser
  • agere som lægens forlængede arm i vurderingen af borgere i en ustabil eller akut forværret helbredssituation
  • foretage måling af kliniske værdier og - i samarbejde med læge - prioritere hvad der skal gøres i den konkrete situation og inden for få timer iværksætte pleje, observationer og/eller behandling i borgers hjem, så indlæggelse undgås
  • sikre oplæring, så opgaverne kan overgå til det kommunale sundhedsfaglige område, når den akutte fase er overstået
  • sikre det gode samarbejde med den enhed/de medarbejdere, der normalt kommer hos borgeren.

Vi forventer derfor, at du:
  • er uddannet sygeplejerske og har mindst fem års erfaring, heraf gerne to år inden for akutområdet (akutmodtagelse, anæstesi- eller intensivafdeling) og gerne erfaring fra kommunal sygepleje
  • kan arbejde og handle selvstændigt efter gældende vejledninger og instrukser
  • mestrer en respektfuld dialog med borgere og samarbejdspartnere samt argumenterer fagligt og sagligt - og skaber tillidsfulde relationer i et tværfagligt samarbejde
  • trives med at arbejde alene hos borgeren
  • kan vejlede og undervise, når opgaver skal overgå til andre
  • har kørekort.

Vi kan tilbyde
  • en akutfunktion, som du kan sætte dit præg på
  • gode kollegaer med høj faglighed
  • godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde
  • introduktion og oplæring, så du sikkert kan varetage akutte opgaver.

Yderligere oplysninger
Vækker dette din nysgerrighed, og har du eventuelt lyst til en kaffeaftale, hvor du kan høre mere om stillingen samt møde en af akutsygeplejerskerne, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Camilla Woller-Nielsen på telefon 72 49 78 57.

Ansættelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. juli 2021. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden ligger fra kl. 15.00 eller 16.00 til 23.00 alle ugens dage. Aftenvagtsstillingen er på 28 timer ugentligt, med arbejde hver anden weekend. Akutteamet er selvdækkende og selvplanlæggende, hvilket betyder at både dag- og aften skal dækkes ved ferie og fridage.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest 15. maj 2021. Samtaler afholdes 18. maj 2021.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret