Egedal Kommune

Børnehaveklasseleder til Bækkegårdsskolen, Distriktsskole Stenløse

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Egedal Kommune, Nordsjælland

Har du lyst at være en del af et dynamisk indskolingsteam?

Vi søger en dygtig Børnehaveklasseleder til Bækkegårdsskolen pr.1. august 2021.

Om stillingen
Vi søger en ambitiøs og engageret børnehaveklasseleder til vores indskoling. Du kommer til at indgå i teamsamarbejde, hvor ansvarlighed, engagement og faglighed er nøgleord. Vi forventer, at du har en anerkendende tilgang til elever, forældre og kolleger, og at du tager udgangspunkt i børns ressourcer samt arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng, det indgår i. Vi forventer, at du vil være med til at skabe et solidt fundament for elevernes trivsel, faglighed og dannelse i deres første år på skolen.    

Om skolen
Distriktsskole Stenløse er en skole med fire afdelinger Bækkegårdsskolen, Lærkeskolen, Stengårdsskolen og Veksø Skole.

Bækkegårdsskolen er en moderne skole, der vægter høj faglighed, trivsel og kvalitet i undervisningen. Vi er en tosporet skole med 530 elever og 50 medarbejdere. Vi har høje ambitioner og store forventninger til alle elever. Vores fornemmeste opgave er at medvirke til, at alle elever trives, mens de lærer, og at de føler sig som en del af, og tager ansvar for fællesskabet. Skolen er arkitektonisk smuk og fremstår indbydende med moderne lokaler. Bækkegårdsskolen er beliggende i naturskønne omgivelser i Egedal Kommune tæt på S-tog og har gode tilkørselsforhold.

Om dig 
Vi forventer at du:

-    er uddannet pædagog og kan bringe pædagogfagligheden ind i klasserummet
-    du har gode relationskompetencer og indgår i et tæt samarbejde med lærere og pædagoger samt kan skabe en god kontakt til forældre og andre samarbejdspartnere
-    er fagligt og pædagogisk velfunderet, og har fokus på børnenes trivsel og læring
-    er stærk i klasserumsledelse
-    er udviklingsorienteret og forandringsparat
-    er tålmodig og tydelig over for børnene, og dermed er med til at give alle børn lige muligheder for at deltage i fælleskabet omkring læring og trivsel. 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på fuldtid fra den 1. august 2021.

Ansøgningsfrist den 20. maj 2021.

Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Egedal Kommune har en politik om at indhente børne- og straffeattest ved ansættelser på skoler, og arbejdstiden er røgfri.

Ansættelsessamtaler finder sted løbende.

Du er velkommen til at besøge skolen, ligesom du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte daglig leder, Bettina Brandt på 72599108 eller Sfo afdelingsleder, Rikke Lerager på 72598627. 
 

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret