Rudersdal kommune

Brænder du for vuggestuepædagogik?

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Så er denne stilling i vores vuggestuegruppe med 12 børn i alderen 8 måneder til 2½ år, måske noget for dig.

Om jobbet

Vi er en idrætscertificeret selvejende daginstitution med et højt fagligt niveau. Vi arbejder med en bevægelsespolitik, som vi har udarbejdet efter at vi blev idrætscertificeret.

Med ny dagtilbudslov, skal du også igennem et undervisningsforløb i 2021, for at optimere arbejdet med de nye styrkede lærepaner.

Du skal anvende "hjernen og hjertet", som er et dialogbaseret vurderingsmateriale i samarbejde mellem forældre og pædagoger og deltage i aktionslæringsprojekter. Du skal forvente 6 årlige pædagogiske aftenmøder, 2 forældremøder og en pædagogisk lørdag. Du får en IPad til brug for medielæringsprojekter.

Din profil

Du er uddannet pædagog med høj faglighed og lyst til at arbejde med de yngste børns udvikling, læring og leg. Du har lyst til en struktureret hverdag, hvor nærvær, lydhørhed og arbejde med børnene i mindre grupper er i højsæde. Du har viden om læreplaner og kan arbejde med målene så aktiviteterne tilpasses de yngste børn.

Du har interesse i at samarbejde på tværs af stuer og afdelinger og mod på et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde. Du udviser stabilitet, glæde i arbejdet og lyst til faglig udvikling i samarbejde med kollegerne. Du har kendskab til og viden om arbejdet med læreplaner og til IT og digital kommunikation med forældre.

Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af et miljø med engagerede, visionære, nærværende, fagligt dygtige og engagerede kolleger, der samarbejder på tværs af grupper og afdelinger om at udvikle det pædagogiske arbejde. Du vil opleve godt samarbejde med bestyrelse og forældregruppen og får mulighed for at præge og videreudvikle pædagogikken i huset.

Du får din daglige gang i et spændende, lyst og velindrettet hus i smukke omgivelser, tæt på lille skov, med en dejlig naturlegeplads og tæt på offentlig transport.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er pt på 30 timer pr. uge, med mulighed for et højere timetal hvis dette ønskes.

Start 1. juli eller snarest muligt.

Om os

Børnehuset Skovstjernen er en selvejende institution, der er skønt beliggende i Forskerparken Scion/DTU i Hørsholm. Vi blev i 2015 certificeret idrætsinstitution, hvilket betyder, at vi har et særligt fokus på krop og bevægelse. Vi er allermest optaget af at skabe gode rammer for nærvær, venskaber, leg og læring i børnenes hverdag og lægger stor vægt på, at hjælpe børnene til at blive selvhjulpne. Vi har i sommer/efterår 2017 været aktivt deltagende i en film om "Børn og leg – om legekultur og pædagogik" samt en om "fødselsdagskultur" forår 2019 lavet af Søren Schmidt og Svend Rossen UCC. Du kan læse mere om os på www.rudersdal.dk under Daginstitutioner.

Der er gode offentlige transport forbindelser

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Du bedes medsende relevante uddannelsesbilag

Samtaler: holdes løbende

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret