Fredensborg Kommune

Børnehusene Fredensborg søger en pædagog 35-37 timer til naturbørnehaven Troldehøj pr. 1. juli 2021

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Er du vild med at hoppe i vandpytter, bygge huler, følge børnenes spor og inddrage naturen i den pædagogiske hverdag – så kan det være, at det er dig vi har brug for.

Trygge rammer i naturskønne omgivelser
Naturbørnehaven Troldehøj er en del af områdeinstitutionen Børnehusene Fredensborg som samlet rummer 450 børn og 130 medarbejdere. I Troldehøj har vi børn i alderen 3-6 år. Vi bruger meget af vores tid udendørs, hvor vi sammen med børnene boltrer os på vores store legeplads og i nærmiljøet, hvor skoven ligger tæt på – vi nyder også at kunne anvende vores lyse og rummelige hus, med plads til indendørs leg, kreativitet og udfoldelse.

I Troldehøj ser vi naturen som et unikt læringsmiljø for børnene. Naturens uforudsigelighed og dets store oplevelsespotentiale er en væsentlig faktor for vores pædagogiske arbejde. Udendørsliv giver i vores fortolkning sunde, kropslige, kreative og hensynsfulde børn. Naturen er et læringsrum, hvor vi sammen går på opdagelse, bliver klogere og stiller vores nysgerrighed. Vi arbejder med naturprojekter i samarbejde med de ”Grønne Spirer” og har de sidste mange år fået det grønne spirer flag.

Som pædagog i Troldehøj får du 12 dygtige kollegaer – der alle bidrager med høj faglighed og refleksion i centrum. Vi arbejder med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor den legende tilgang har stor betydning og hvor læring integreres i de daglige rutiner. Derudover arbejder vi også med grundprincipperne fra ”Fri for mobberi”, som vi kalder ”Bedre venner”. Ydermere har vi særligt fokus på sprog og den nærværende samtale.

Vores nye pædagog skal:
 
  • Være uddannet pædagog
  • Være legende, nærværende og nysgerrig sammen med børnene
  • Være fagligt refleksiv og nysgerrig på egen og andres pædagogiske praksis
  • Kunne se værdien i udelivets mangfoldighed og muligheder, med afsæt i børnenes spor
  • I samarbejde med kollegaer skabe et trygt børnemiljø med plads til mangfoldighed
  • Være med til at implementere den styrkede pædagogiske læreplan i praksis

Du vil deltage i kompetenceløft omkring den styrkede pædagogiske læreplan tilrettelagt af Fredensborg Kommune. Du vil få mulighed for at komme på Grønne spirer kursus.

Hvis du gerne vil udvikle dig i pædagogisk praksis og blive en del af vores aktive hverdag med fokus på legende læring, udvikling og deltagelsesmuligheder for vores skønne 3-6 årige børn, så ring til os, for et uforpligtende besøg og find ud af om naturbørnehaven Troldehøj er et sted, hvor du kan se dig selv.

Du kan kontakte pædagog Claus Christiansen på tlf.: 40848287 eller daglig leder Mille Klitgaard på tlf.: 22381842 / 72565352.

Ansættelsessamtaler:
Torsdag den 20. maj 2021

Løn- og ansættelsesvilkår
Forhandles i henhold til gældende overenskomst, dine kompetencer og din erfaring.
Du kan i denne video se mere om at blive en del af dagtilbudsområdet i Fredensborg kommune  og du kan læse mere om Naturbørnehaven Troldehøj på www.bornehusene-fredensborg.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret