Fredensborg kommune

Afstemningsspecialist til vores opkrævningsteam

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Til vores Opkrævning søger vi dig, der er en engageret medarbejder, og som har solid økonomisk erfaring, som mestrer afstemninger, og kan beherske flere økonomisystemer samtidigt. Du skal trives med afstemninger, løbende økonomiske opgaver og systemvedligeholdelse.

I vores opkrævningsteam, er vi i alt 5 medarbejdere. De 3 tager sig af opkrævning hos borgeren, mens du og en erfaren kollega primært sikrer økonomi, afstemninger, support i fakturaskrivning og systemvedligeholdelse på debitorområdet.

Vi er et meget selvkørende team, og vi arbejder under en høj grad af frihed under ansvar. Vi deler vores teamleder med 2 andre teams. Vi prioriterer høj faglighed, godt kollegaskab og at vi sammen sikrer at Opkrævningen drives bedst muligt.

Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og fokuseret, mens at du på andre tidspunkter kan samarbejde og formidle dine budskaber, så de forstås.

Opgaver:
  • Afstemninger af bank, restance og mellemregningskonti samt mediekonti. Herunder kontering af rettelser.
  • Placeringer af bankindbetalinger til dækning af fakturakrav.
  • Vedligeholdelse af opsætningen vedr. KMD OPUS Debitor.
  • Vejledning af brugere i fakturaskrivning.
  • Fejllister vedr. indbetalinger og fakturaoprettelser
  • Ad hoc besvarelser vedr. konteringer / indbetalinger til fx kollegaer eller økonomiafdeling m.fl.

Vi leder efter dig der har:
  • Erfaring med afstemninger og bogføringer.
  • Forståelse for konteringsprincipper.
  • Stor grad af systemforståelse, og kan overskue flere forskellige systemer på en gang.
  • Kendskab til KMD OPUS Debitor og/eller Prisme økonomisystem vil være en fordel
  • Kendskab til Debitorområdet vil være en fordel.
  • Digitaliseringsforståelse og lysten til udvikling og effektivisering.

Vi bruger KMD OPUS Debitor som debitorsystem, og Prisme som økonomisystem. Fakturakrav dannes i KMD OPUS Debitor, men selve konteringen foregår i Prismes Økonomisystem. Vi arbejder derfor i begge fagsystemer.

Vi har i teamet et stort samarbejde med øvrige kollegaer i opkrævningen, det kan bl.a. dreje sig om placering af indbetalinger, opsætning af debitor eller hjælp til at gennemskue evt. fejl ved brugernes fakturaskrivning.

Du vil komme til et team som for nyligt er konverteret fra Fujitsus debitorsystem til KMD’s debitorsystem. Nu står vi overfor at skulle i bund med afstemninger, og få styr på nye processer samt få overblik over systemerne. Her forventer vi, at du hurtigt vil kunne gøre en forskel.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes besat senest den 1. marts 2021 og er på 37 timer om ugen inklusiv frokost. Færre timer kan komme på tale for den rette medarbejder. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsesstedet er Fredensborg Kommunes Rådhus, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Vi arbejder i fælles lokale og har mulighed for hjemmearbejde.
 
Samtaler forventes afholdt torsdag den 28. januar.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    2980 Kokkedal

  • Oprettet:

    2021-01-12

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-26
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret