profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: Løbende
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Energi- / Servicetekniker - hos grøn forsyningsselskab i hurtig vækst.
Du indtræder som Servicetekniker i Distributionsafdelingen hos Middelfart Fjernvarme, hvor du sammen med en kollega, får en nøgleposition i et stærkt ekspanderende forsyningsselskab.
I vil være 2 teknikere som skal sikre grundlaget og kvaliteten for alle fjernvarmetilslutninger, samt at aftalerne med alle private kunder bliver udført. De daglige opgaverne ligger placeret i hele forsyningsområdet, inklusiv vores nye konverteringsområder.

Dine succeskriterier er, at:
• Du løbende når i mål med besigtigelser og det tekniske grundlag, så stikledninger og installtioner kan blive udført så optimalt som muligt – samt med fokus på økonomi og forventet kvalitet.
• Du bliver vores ansigt ud ad til og skal være garant for højt serviceniveau og kvalitet.
• Du er en løsningsorienteret, robust og professionel repræsentant for Middelfart Fjernvarme.
• Du handler efter devisen, at ”jeg er først i mål, når vi alle er i mål” og bidrager positivt til samspillet, fællesskabet og gejsten.
• Du bidrager med din erfaring bredt i organisation og giver en hånd med hvis der er brug for det.
• Du er en aktiv medspiller ved nytænkning og innovation i vores stræben efter at udvikle smartere distributionsløsninger.

Som Servicetekniker er din opgave, at:
• Være den ansvarlige for - sammen din kollega - at sikre at vores grundlag er på plads rettidigt, så den udførende part ikke bliver forhindret eller forsinket.
• Besigtige og forberede det tekniske grundlag, så stikledninger og installtioner kan blive udført så optimalt som muligt.
• Foretage syn af alle udførte installaltioner og sikre korrekt udførsel og kvalitet.
• Bidrage til at finde de praktisk/teknisk mulige løsninger i marken.
• Følge op og være i dialog med leverandører og entreprenører.
• Supportere leverandører og forbrugere med tekniske spørgsmål.
• Indgå i vagtordningen, som for nuværende er hver 6. uge.

Som profil er du:
• Teknisk uddannet og har relevant teknisk erfaring – gerne som VVS tekniker, energitekniker, elektriker, eller eventuelt anden stilling inden for forsynings-/fjernvarmeområdet.
• God til at skabe overblik i en travl hverdag og fastholde det.
• Udadvendt, imødekommende og løsningsorienteret.
• Ser udfordringer som noget der skal løses, og ikke som et problem.
• Struktureret og systematisk i din daglige planlægning.
• God til at arbejde selvstændigt og er samtidig en teamplayer, der tænker ”Vi”.

Middelfart Fjernvarme tilbyder dig:
• Mulighed for at gøre en forskel ved gennemførelsen af flere store fjernvarmekonverteringsprojekter.
• En afvekslende og fagligt udfordrende arbejdsdag i rollen som service tekniker, hvor du medvirker på projekterne helt frem til idriftsættelse.
• Et dynamisk og uformelt miljø, med gode kollegaer samt en åben og inspirerende atmosfære med ”højt til loftet”, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden og indgå i tæt samarbejde, også med eksterne interessenter og entreprenører.
• Attraktive ansættelsesforhold, der afspejler, at vi lægger vægt på, at der er harmoni mellem arbejdsliv og privatliv.
• Et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du via din deltagelse bliver frontløber i den grønne omstilling.
• Vi byder dig velkommen hos et grønt forsyningsselskab i hurtigt vækst, som i 2021 er flyttet ind i nybyggede administrationslokaler i Middelfart.

Ansøgning og proces
Ansøgning og CV sendes til Middelfart Fjernvarme på dks@middelfartfjernvarme.dk – skriv ”Energi-/ Servicetekniker” i emnefeltet. Der tages løbende stilling til ansøgninger og mulige kandidater, så kontakt os snarest muligt.
Du skal kunne dokumentere en ren straffeattest.

Yderligere oplysninger

Er din nysgerrighed vakt, så ring til forsyningschef Daniel Kjær Sørensen på telefon 29107012 hvis du ønsker yderligere information.
Du kan også læse mere om Middelfart Fjernvarme på www.middelfartfjernvarme.dk

Oprettet:
2022-01-14
Ansøgningsfrist:
Løbende
Typer:
Fuldtid
Kompetencer:
Energi
servicetekniker
Forsygningsselskab