JUTLANDER BANK A/S

Assisterende erhvervskunderådgiver til Erhvervscenter Aalborg

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

En helt ny mulighed og rolle i Erhvervscenter Aalborg.

En rolle, hvor du rykker tættere på rådgiverne, for at rådgiverne har mest mulig tid til værdiskabelse hos kunderne.

Opgaverne spænder fra forberedelse, deltagelse og afrapportering af kundemøder - i tæt samarbejde med rådgiveren - til produktion af dokumenter, håndtering af databaser, screening af kunder, regnskabsanalyser, telefon og mail kontakt med kunder osv.

Har du dén drøm og naturligvis også kompetencerne, så er vi klar til at få dig med på holdet.
Måske rækker din drøm også til, at du over en årrække bliver klar til at tage ansvar for din helt egen kundeportefølje.
Til en start er der dén mulighed, at du får ansvar for en mindre ukompliceret kundeportefølje.

Om dig
Du har en uddannelse og / eller erfaring indenfor den finansielle sektor, som du, sammen med dine personlige kompetencer, kan bringe i spil i jobbet som assisterende erhvervskunderådgiver.

Den brede palette af opgaver kræver, at du er god til at skabe overblik og samtidig arbejde smart og effektivt.

Du motiveres af, og bidrager til, et positivt fokus på samarbejdet i afdelingen, så I sammen sikrer den gode kundeoplevelse og resultater, der kendetegner Jutlander Bank.

Om Erhvervscenter Aalborg
Erhvervscenter Aalborg deler lokaler med vores privatkundeafdeling på Eternitten.

Erhvervscentret består af 7 engagerede og motiverede kolleger, hvor fælles fokus er på vækst og nye forretningsmuligheder. Dette fokus går hånd i hånd med fokus på din oplevelse af god trivsel, en balance du finder via støtte og sparring fra dine kolleger og leder.

Omgangstonen i afdelingen er uformel og med god plads til at dyrke fællesskabet.

Om at være medarbejder i Jutlander Bank
Vi er en bank med stærke rødder i den jyske muld, og vi er stolte over vores lokale rødder. Vi har altid arbejdet hårdt for at lære vores kunder at kende, og være den bedst mulige bank for den enkelte.

Oplevelsen af at have et meningsfyldt arbejdsliv har stor betydning for vores arbejdsglæde. Det er af afgørende betydning for os at du, som medarbejder i Jutlander Bank, oplever at det, du gør, gi’r mening.
At du mærker følelsen af en større sammenhæng, at du bidrager til noget større og at der er et højere formål i det du gør.

Kernen i vores personlighed er vores positive indstilling til livet og evnen til at se muligheder og ikke begrænsninger. Det personlige og individuelle engagement er det mest kendetegnende for vores kultur.

Vi har høje ambitioner for vores bank, vores kunder, og for dig som medarbejder - derfor gør vi i fællesskab også dét ekstra for, at du trives og udvikler dig i jobbet - både fagligt og personligt.

Ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingens indhold og vores forventninger til dig som erhvervscentrets assisterende erhvervskunderådgiver, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør Kristian Petersen.


Kristian Petersen
kp@jutlander.dk
Tlf.: 96575881
Tlf.: 91166265
Ansøgningsfrist:
20. maj 2021
Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    Aalborg

  • Oprettet:

    -

  • Ansøgningsfrist:

    2021-05-20
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret