OLIVIA DANMARK A/S

Aflaster til glad og kvik pige på 5 år med infantil autisme.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Vi søger ufaglært aflaster/handicaphjælper til en stilling på gennemsnitlig 4 timer ugentlig. Timerne ligger fortrinsvis på søndage i tidsrummet kl. 9.30-13.30.

Har du erfaring med eller interesse for at arbejde med børn med særlige behov? og nyder du at være nærværende og kreativ i legen med børn? så er dette måske et job for dig.

Glad og kvik pige

Pigen er 5 år og bor sammen med hendes forældre i et hus på landet i naturskønne omgivelser (Karup).

Hun er diagnosticeret med infantil autisme, hun er normalt begavet og en rigtig glad og kvik pige, der i hverdagen går i specialbørnehave.

Du vil møde et barn, der har brug for nærvær, struktur med faste rutiner og forudsigelighed, når du er sammen med hende. Hun er meget åben og vil gerne i kontakt, når hun først har lært dig at kende, men har brug for at du er 100 % nærværende i samværet med hende.

Hun beskrives som meget glad, omsorgsfuld og nysgerrig på at lære igennem leg.

Hun elsker at lege og særligt at bygge med lego, puder o.lign. Hun nyder højtlæsning, at tegne/male, rime og tage på tur på legepladser i nærområdet.

Din opgave

Opgaven går ud på, at du som aflaster laver aktiviteter med pigen som ovenfor beskrevet i et et tæt samarbejde med forældrene, så pigens særlige behov på bedste vis imødekommes.

Forældrene vil introducere dig til opgaverne, og vil de første gange, du kommer, være sammen med dig og pigen, så I kan lære hinanden at kende.

Herefter vil forældrene foretage selvstændighed aktiviteter, når du er der.

Forældrene vil fra gang til gang have planlagt et ” program”, som de forbereder pigen på, inden du kommer.

Arbejdstider og løn

Stillingen er på gennemsnitlig 4 timer pr. uge.

Over en 4 ugers perioder, er der vagt 3 søndage fra kl. 9.30-13.30. De resterende 4 timer, kan forældrene anvende efter behov. De er meget opmærksomme på at planlægningen af timerne sker i samarbejde med dig.

Da de fastlagte timer fra kl. 9.30-13.30 fortrinsvis ligger søndage, kan timerne med fordel deles mellem 2 medarbejdere, og med mulighed for at afløse hinanden efter behov.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA og i denne stilling aflønning som ufaglært.

Forventninger til dig

Du er som person omsorgsfuld og tålmodig. Du kommunikerer positivt og kan bevare roen, når der er behov for det, ligesom du er åben og lydhør overfor for forældrenes ekspertise i forhold til pigens udfordringer og hvordan du skaber rum, struktur og forudsigelig i samværet med pigen.

Du har ikke brug for at være på sociale medier såsom mobil eller iphone, da jobbet kræver, at du er nærværende omkring pigen.

Du skal have respekt for, at din arbejdsplads også er et privat hjem.

Du har kørekort.

Du har måske erfaring med børn med særlige behov, eller er i gang med en uddannelse indenfor det social- og/eller sundhedsfaglige område eller på vej til at søge ind på en uddannelse på området, men dette er ikke et krav.

Det er vigtigste er, at du har mod på og lyst til at lære pigen og hendes forældre at kende, og blive deres fremtidige aflaster og støtte for deres datter.

Ansøgning og kontakt

Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning, så hurtigt som muligt. Vi kalder løbende til samtale, og ansætter så snart den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte Edith Møllvang, BPA-rådgiver og teamkoordinator på telefon 88 88 71 71.

 

 

 

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    Karup 7470

  • Oprettet:

    -

  • Ansøgningsfrist:

    2021-02-06
  • Typer:

Del Link kopieret