OLIVIA DANMARK A/S

Aflaster søges til glad og kærlig pige på 9 år med kromosomdefekt samt infantil autisme

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Er du uddannet pædagog, har du erfaring med børn med særlige behov, og har du ærmet fuld af gode og kreative ideer? Så får du med denne stilling et job, hvor du får tæt kontakt til en pige med brug for særlig støtte og opmærksomhed, og hvor dine pædagogiske færdigheder kan gøre en forskel.  

Dette er en oplagt stilling, hvis du søger flexjob.

 

Viljestærk og social pige
Pigen er 9 år og bor sammen med sine forældre og lillesøster i Solrød Strand. Hun er diagnosticeret med en sjælden kromosomfejl (New micro delicion), som bevirker, at hun har en lidt kluntet motorisk fremtoning, og generelt er udfordret i mange motoriske aktiviteter. Derudover har hun fået diagnoserne infantil autisme, ADHD og mental retardering.  

Du vil møde et barn, som er meget opmærksom på sine omgivelser og registrerer mange ting. Pigen er meget kontaktsøgende og det vises ofte i, at hun rører ved andres hår. Generelt har hun en fysisk adfærd i hendes kontaktform og vil meget gerne være nær sine omsorgspersoner.


Aflastning parret med pædagogisk faglighed
Opgaven går ud på, at aflaste forældrene i dagligdagen, lave aktiviteter med pigen inde og ude af huset, samt have et tæt samarbejde med forældrene, om hvordan pigens særlige behov bedst kan imødekommes i hjemmet.   

Du skal tage i mod pigen når hun kommer hjem om eftermiddagen. Nogle af dagene er du alene med hende og andre dage er enten begge eller en af forældrene hjemme.  

Pigen er nysgerrig og er let at begejstre til forskellige aktiviteter. Dog er hun meget let afledelig og har brug for en voksen tæt på sig, som verbalt og fysisk kan guide hende. Når der stilles krav til pigen, eller hun får et nej, kan hun ofte reagere ved at stoppe op og være meget fastlåst. Det kan også være, at hun prøver, at løbe væk eller slå ud efter den voksne. Her skal du kunne navigere i den særlige socialpædagogiskestøtte der kræves, samt med kærlig formidling hjælpe pigen videre.

Pigen profiterer af fysiske aktiviteter, som kan være med til at styrke hendes motoriske udfordringer. Der er et ønske om at opstarte rideterapi på sigt og det vil derfor være et plus hvis du er tryg ved heste og har erfaring heri, men ikke et krav.

 

Arbejdstider og løn
De ledige timer kan med fordel deles mellem 2 medarbejdere, men er ikke en nødvendighed. Der er 2 hverdagsvagter om ugen ledige, samt hver anden weekend (ulige uger). Pædagoger og teamleder afholder personalemøder hver 6. uge.  

En typisk uge vil kunne se således ud:

Tirsdag: 15-20

Onsdag: 15-20

Lørdag: 9-16

Søndag: 9-16

 

Forventninger til dig
For at kunne bestride stillingen skal du være i stand til at arbejde selvstændigt uden kollegialt fællesskab i dagligdagen. Som person er du imødekommende, positiv og reflekterende. Du er omsorgsfuld og i stand til at omsætte pigens udviklingsmål til konkret praksis. Erfaring med infantil autisme og brug af piktogrammer er, at foretrække. Det er vigtigt, at du er lydhør over for forældrenes ekspertise og er villig til, at indgå tæt samarbejde med dem. Du skal samtidig have respekt for, at din arbejdsplads også er et privat hjem, og at dette kræver gode tilpasningsevner.

Du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller med en erfaring, der giver dig kompetencerne og en viden om arbejdet med børn med diagnoser.

Du kan se dig selv i stillingen i en længere periode, da det giver stabilitet i pigens og familiens hverdag.

Kørekort og bil er et krav og der må påregnes kørsel i arbejdstiden, som afregnes månedligt med statens takst. 

 

Det som virksomheden tilbyder
Som ansat hos Olivia Danmark vil du indgå i et team med flere pædagoger og en fast teamleder. Der er gode muligheder for faglig sparring og vidensdeling på personalemødet hver anden måned, samt over internt journaliseringssystem.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA og lønnen skal forhandles ud fra din erfaring og dine kvalifikationer. 

 

Ansøgning og kontakt
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, og ansætter lige så snart, den rigtige kandidat er fundet.

For at imødekomme forholdsreglerne omkring corona afholder vi videosamtaler. Du kan læse mere her.
Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Martina Keckeis  på tlf: 88887171

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    Solrød Strand 2680

  • Oprettet:

    -

  • Ansøgningsfrist:

    2021-01-29
  • Typer:

Del Link kopieret