ADD VALUE ApS

Administrerende direktør til succesrig IT-virksomhed i rivende vækst

Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

ed A/S søger en adm. direktør med stærke menneskelige værdier og stor kommerciel erfaring, der har kompetencerne og drivet til at sætte sit præg på en virksomhed, hvor vækst, kundeservice, relationer og fokus på trivsel og performance præger hverdagen.

Om virksomheden

ed A/S er en økonomisk velkonsolideret virksomhed i Skødstrup nær Aarhus. Omsætningen er i niveauet MDKK 350, og der beskæftiges knap 50 medarbejdere på virksomhedens nyopførte domicil. ed A/S er en 100% dansk, privatejet totalleverandør af digital it-infrastruktur til erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner i hele landet. Virksomheden er kendetegnet ved at være i konstant udvikling – dette takket være dygtige medarbejdere, som er nøglen til virksomhedens succes.

Med direkte reference til bestyrelsen og virksomhedens hovedaktionær skal du via en ny strategi løfte virksomhedens markedsposition betydeligt over de kommende år. Udgangspunktet er godt, da virksomheden står 100% trimmet, konkurrencedygtig og klar til at erobre nye markedsandele.

Dine opgaver

Sammen med din salgsorganisation bliver en af de vigtige markedsudviklingsopgaver at identificere og bearbejde de mest attraktive vækstpotentialer blandt kundeemner og eksisterende kunder. De erfarne sælgere kender kunderne og markedsmekanismerne og har dyb indsigt i de løsninger, der udgør virksomhedens konkurrencekraftige platform.

I kraft med væksten skal du udover at sikre den daglige drift have fokus på, at både virksomhedens produkt- og servicetilbud imødekommer kundernes krav og forventninger, ligesom du sikrer, at virksomhedens supply chain matcher væksten.

Vindermentalitet er et nøgleord, når det kommer til den ledelsesmæssige udfordring. Din rolle bliver at inspirere, motivere og udvikle organisationen samt efter behov at være med direkte i marken for at sikre fremdrift og succes i de afgørende aktiviteter. I forhold til at skabe, vedligeholde og proaktivt udvikle professionelle partnerskaber med krævende b-t-b kunder og leverandører, forventes du helt naturligt at byde ind med sparring og coaching til dit lederteam.

Tydelig, passioneret og kommerciel profil med overblik

Du medbringer en ’track record’, der beviser din evne til at udvikle afsætningen i en forretning, som er baseret på partnerskabsmodeller, langvarige kunderelationer og et ekstraordinært serviceniveau. Da du tidligere har været en del af en vækstrejse, ved du, hvad der skal til for at flytte salget i en virksomhed fremad.

Vi kigger med andre ord efter den stærke kommercielle profil, der samtidig har tyngden til som adm. direktør at motivere medarbejderne, tilføre ny energi og sætte sit præg på virksomheden. Det vægtes, at du har en kommerciel uddannelse kombineret med ledelseserfaring. Fra dine hidtidige job medbringer du også en vis portion brancheerfaring inden for salg af IT og digital infrastruktur.

Som person og leder er du tydelig, tillidsvækkende og positiv, hvilket bidrager til at skabe stærke relationer internt såvel som eksternt. Du arbejder agilt, og dit hovedfokus er 100% på, hvad der er bedst for virksomheden. Bump på vejen håndterer du med en hurtig, kompetent og effektiv indgriben, så virksomhedens udvikling og strategi fastholdes.

Klar til en vækstrejse?

I denne stilling får du mulighed for at accelerere en allerede solid forretning med et særdeles stort potentiale. Du får en ejer, som er 100% dedikeret til at få dig til at lykkedes samt en bestyrelse, der i den grad er medspiller, og som positivt insisterer på en åben og konstruktiv dialog om virksomhedens udvikling.

Har du mod på at gøre en forskel i en allerede veletableret og solid virksomhed? Så indsend ansøgning og CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

Kontakt
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
  • Afstand

    Opret en bruger for at udregne afstand.
  • Geografi:

    8260 Viby J

  • Oprettet:

    2021-01-05

  • Ansøgningsfrist:

    2021-03-02
  • Typer:

    Fuldtid

Del Link kopieret