TRACKMAN A/S

Bogholder

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Er du struktureret, ærekær omkring dit arbejde og har helt styr på debet/kredit? Er du tilmed en positiv person, som sætter pris på tæt samarbejde med kollegaer, samtidig med, at du tager ansvar for egne opgaver? Så er dette job måske noget for dig.


Vi har travlt i TrackMans finansafdeling, og søger derfor en bogholder til at indgå i det velfungerende team, som idag består af 7 medarbejdere. Rammen for jobbet er et inspirerende uformelt miljø med korte beslutningsveje, og vi har fokus på at sikre høj kvalitet og levere en god service. Du vil få afvekslende opgaver og en stor berøringsflade med kolleger i både Danmark og globalt og mulighed for personlig og faglig udvikling.


Dine primære opgaver vil bestå af:

  • Debitorbogholderi fra A-Z
  • Månedsvise balanceafstemninger, herunder mellemregninger med vores datterselskaber
  • Månedsafslutning samt klargøring til årsrevision
  • Bidrage aktivt til at vi løbende forbedre vores processer, og tage aktivt del i udviklingsopgaver
  • Agere samarbejdspartner for virksomhedens sælgere på tværs af organisationen
  • Diverse ad-hoc opgaver

Requirements

Som en del af finansteamet, sætter du en stor ære i, at der er styr på bogføringen, og du vil i din arbejdsdag primært arbejde med debitorer. For at kunne trives og blive en succes i jobbet, skal du have lyst til at arbejde i en uformel og ung organisation med mange forskelligartede opgaver og deadlines. Du er en udadvendt og hjælpsom kollega, der kan lide at samarbejde med kolleger fra både nær og fjern. Du har sans for detaljerne og tager ansvar for dit arbejdsområde. Vi har følgende ønsker til vores kommende kollega:

  • Du har et solidt kendskab til bogføring, herunder bogføring i flere forskelle valutaer
  • Du taler og skriver engelsk ubesværet, og erfaring fra en international virksomhed er et plus
  • Du har erfaring med Dynamics NAV
  • Du er rutineret bruger af Excel
  • Du er lærenem og har et ønske om at udvikle dig

Bliv en del af vores stærke sportsbrand og banebrydende teknologi

Vi har en uformel kultur, hvor vi samarbejder på tværs af teams og på tværs af grænser. Vi hjælper hinanden, og trives i en omskiftelig hverdag. Vores produkter er udviklet af specialister, som konstant undersøger og udfordrer de teknologiske grænser. Den unikke kombination af banebrydende teknologi, sport og konstant vækst gør TrackMan til en helt særlig arbejdsplads. Vores kultur er entreprenant, ambitiøs og anerkendende – dine kollegaer er inspirerende og du kommer til at samarbejde med de førende kræfter indenfor golf, baseball og fodbold. Med vores unikke position i markedet er vi stolte over vores tætte partnerskab med topatleter, organisationer og teams, som alle bruger vores teknologi til at forblive de bedste.

Vi har været ejet og ledet siden 2003 af tre entreprenører med en stor passion for sport. I dag har vi et globalt afsæt med vores hovedkontor i Danmark (Vedbæk) og kontorer i New York, Phoenix, Tokyo og Seoul. Vi er mere end 400 medarbejdere globalt, hvor halvdelen arbejder i Danmark, og de fleste arbejder med hardware og software- produktudvikling.


Hvor innovation opstår

Hos TrackMan ved vi, at fantastiske mennesker skaber fantastiske produkter. Vi tror på, at vi trives og innovationen vokser i en atmosfære, hvor man opmuntres til at tænke selv, hvor alle bliver hørt og hvor den bedste idé vinder i jagten på den bedste løsning. Dette er med til at gøre TrackMan til en inspirerende virksomhed - både for vores kunder og vores kollegaer.


Deler du vores passion?

Vi vurderer ansøgerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtale og tager jobopslaget ned, så snart den rette kandidat er fundet. Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR manager Lea Maria Nielsen på LMN@trackman.com.


Hvis du har hvad der skal til, så søg i dag og bliv en del af en virksomhed med fantastisk teknologi, passionerede kollegaer og gode udviklingsmuligheder.


Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret