profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2021-11-30
Virksomhed: Forsvarsstaben
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
Kreativiteten i Cyberdomænet kender ingen grænser, og derfor skal FE have de bedst mulige værktøjer til at følge med – vil du være med til at udvikle fremtidens Cyberværktøjer, så har vi oprettet en stilling til dig.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil blive en del af et softwareudviklingsteam, som arbejder med de nyeste teknologier inden for Big Data, Machine Learning, streaming pipelines, microservices, container orkestreret platforme. Du vil have overblikket over porteføljen af eksisterende platforme og hvordan systemlandskabet hænger sammen og du vil sammen med dine kolleger og forretningen udvikle koncepter og løsningsdesigns for fremtidens løsninger, som man kun finder i en efterretningstjeneste.

Dit ansvar vil være at sikre sammenhæng mellem forretningsbehov, løsningsdesign og tekniske afklaringer sammen med forretningen, sikre implementeringen af kode i overensstemmelse med vores retningslinjer samt være med til at skrive selve koden.

Vi er optaget af at lære og ser problemer som udfordringer ved at søge løsninger gennem både egen og andres ekspertise. Vi tester kontinuerligt baggrundsdata, vurderer fakta, afprøver alternative ved at gennemtænke scenarier.

Du og din baggrund er vigtig
Vi forestiller os, at du

  • Kan holde og formidle det store overblik
  • Er vedholdende i din problemløsning
  • Er grundig i dine analyser
  • Arbejder ud fra at skabe den bedst tænkelige løsning inden for den given tidsramme
  • Værdsætter muligheden for at identificere og udvikle praktiske løsninger, kommunikere disse og implementere dem
  • Er drevet af en ambition om at tilegne dig ny viden hver dag
Du må endvidere gerne kunne nikke ja til flere af nedenstående områder. Du har erfaring med principper for softwarearkitektur. Du har prøvet at arbejde med Git, samt har forståelse for best practice inden for udvikling, herunder agile metoder og test. Du har forståelse for Big data løsninger og Machine Learning og cyberrelaterede frameworks som Zeek, Snort og STIX. Du kender til Kubernetes og Kafka og værdsætter muligheden for at arbejde med software containers. Du kender til fordele og ulemper ved forskellige typer databaser som relationelle, ikke-relationelle, graf, time series og synes måske at data-mesh og data-lakes er spændende.

Som du kan se, er der rigtig mange muligheder, så fortæl os i din ansøgning, hvad du kender til, hvad din erfaring er, samt hvad du gerne vil arbejde med.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 30. november 2021.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 49 og stiler mod en ansættelse fra 1. marts 2022. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2215, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Oprettet:
2021-11-15
Ansøgningsfrist:
2021-11-30
Typer:
Fuldtid

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: