profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-05-27
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret
Er du vores nye kollega og har du mod på en travl hverdag i et team med professionelle kollegaer?

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
I Forsvarets Efterretningstjeneste står vi tidligt op, så din hverdag begynder typisk kl. 6.

Du bliver en del af et professionelt team fordelt på to lokationer i Københavnsområdet, og lokationen i Dragør bliver den primære arbejdsplads for den ene af de to medarbejdere, vi søger.

Vores hverdage er aldrig ens og vi gør meget ud af - altid at hjælpe hinanden i teamet og holde humøret højt. Det er nødvendigt, at du har et kørekort.

Du og din baggrund er vigtig

  • Du har formel kompetence indenfor rengøring, herunder relevant rengøringsuddannelse, AMU-kurser og også gerne erfaring fra tidligere ansættelser.
  • Du er omstillingsparat, har mod på at lære nyt og kan udføre anvist arbejde både selvstændigt og sammen med teamet.
  • Er du i god form, kan du matche vores høje energiniveau og være ligeså mødestabil, som vi er, så hører vi gerne fra dig.
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 27. maj kl 1200.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 22 og stiler mod en ansættelse fra 1. august. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte os på 33 32 55 66, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.




Oprettet:
2022-05-13
Ansøgningsfrist:
2022-05-27
Jobtype:
Fuldtid