profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: Løbende
Virksomhed: PALSGAARD A/S
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

Vil du være en del af en global produktionsvirksomhed i vækst med tilhørende historiske bygninger og traditioner? Er du god til at skabe stærke relationer og sikre et højt engagement i dit team gennem dialog og løbende feedback? Hvis ja, så er du måske vores nye lederkollega i Teknisk Service.

Som Facility Manager bliver du en central person i en meget alsidig stilling, hvor du kommer til at køre flere projekter og opgaver samtidig. Ud over den daglige drift, service og vedligehold af alle Palsgaards bygninger på sitet i Juelsminde, får du ansvaret for bl.a.:

  • Løbende renovering af Palsgaard slot med dertilhørende gæstehuse og udlejningsejendomme.
  • Vedligehold af parkfaciliteter, herunder koordinering af etablering af nye parkanlæg og skulpturer samt indvielse heraf.
  • Flytning, udbygning og facilitering af nye kontorlokaler.
  • Planlægning af events som fx ”første spadestik” af nye bygninger eller koordinering af div. assistance fra Palsgaard i forbindelse med opførelse af Palsgaards traditionsrige sommerspil.
  • Pasning af udearealer omkring virksomheden samt på Palsgaards mange forskellige ejendomme, hvilket sker i tæt samarbejde med kollegerne i Palsgaard skov og landbrug.
  • Ansvarlig for rumopvarmning med koordinering af drift af eget halmfyr
  • Samarbejde med Hedensted Spildevand omkring Palsgaards biogasanlæg.
  • En række administrative opgaver som at strukturere bygnings- og terrænvedligehold.
  • Koordinere med eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med vedligehold af parkanlæg samt bygninger og ejendomme.
  • Kantinedrift og rengøring.

Du bliver en del af et lederteam på 4 i Teknisk Service, som i alt består af ca. 40 kolleger. Samlet set vil du få lederansvar for 10 engagerede medarbejdere fordelt på bygningsvedligehold, kantinedrift, rengøring, Palsgaard slot og gæstehuse.

Du vil i det daglige referere til vores Technical Service Manager, som du får et tæt samarbejde med omkring drift, koordinering og ledelsesmæssige opgaver. Derudover kommer du til at samarbejde med den ansvarlige leder for Schou Fondet i forbindelse med bl.a. opkøb af ejendomme, koordinering af renovationer og events samt vedligehold af Palsgaard slot og parkanlæg.

Stillingen er nyoprettet, så der er god mulighed for selv at sætte dit præg. Din første opgave bliver at sikre en smidig overdragelse af projekter/opgaver fra nuværende lederkolleger, der i dag varetager ansvarsområderne. Derudover bliver det afgørende at skabe et godt sammenhold og forene medarbejderne på tværs af bygningsvedligehold, kantine, rengøring, Palsgaard slot og gæstehuse.

Kandidatprofil:

Vi ser gerne, at du kommer med en solid baggrund som Facility Manager eller lign. fra en større industriel virksomhed, hvor du har erfaring med bygningsdrift/-konstruktion, ejendomme og tværgående servicefag. Som person er du struktureret og vant til at drive og lede et team med god situationsfornemmelse og respekt for den enkelte og dine kolleger i øvrigt.

I det daglige vil du få en meget bred kontaktflade på tværs af Palsgaard. Det er derfor vigtigt, at du er god til at begå dig på tværs af flere faggrupper, kan skabe stærke relationer og finde konstruktive kompromiser og løsninger, ligesom du kan formidle i øjenhøjde til dine kolleger på en diplomatisk og empatisk måde.

Du kan identificere dig med Palsgaards værdier omkring ansvarlighed, engagement og loyalitet. Du er fleksibel, proaktiv og har et stærkt selvstændigt drive, hvilket, kombineret med gode lederegenskaber og evnen til at motivere og udvikle et team, vægtes højt.

Du er erfaren ud i økonomistyring, detailplanlægning og projektledelse. Stillingen forudsætter, at du naturligt begår dig på dansk mundtligt som skriftligt.

Som medarbejder kan vi tilbyde dig:

  • Gode arbejdsforhold, herunder en 7. friuge, massageordning, kantineordning og en god personaleforening med masser af aktiviteter.
  • Overskudsdeling i form af en ekstra pensionsordning.
  • At du bliver en del af en global CO2 neutral produktionsvirksomhed, hvor vi i den kommende 5 års strategiplan ser ind i en årrække med store udvidelser både i Danmark og i datterselskaber.
  • Rig mulighed for personlig og faglig udvikling nationalt og globalt.
  • Et internationalt miljø med kunder og kolleger over hele verden.
  • Et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø, beliggende i en smuk natur ved Palsgaard Gods.

Vi glæder os til at høre fra dig:

Lyder ovenstående som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet vores nye kollega. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Technical Service Manager, Jan Cæcilius Christiansen på tlf.: 2073 4379.

Om Palsgaard

Palsgaard A/S er en international virksomhed, og vi er verdens eneste full-service emulgator- og stabilisator virksomhed der udvikler bæredygtigt producerede ingredienser med specialiserede egenskaber til fødevareindustrien, polymer, dyrefoder og kosmetik. Vi opfandt emulgatoren til fødevarer for 100 år siden, og vi er stadig førende inden for udviklingen af emulgatorer og stabilisatorer.

Vi er stolte af at være den første virksomhed i branchen, der opnåede CO2-neutralproduktion, og alle vores emulgatorer og stabilisatorer bliver nu fremstillet på CO2-neutrale fabrikker på globalt plan.

Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter. Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder, bl.a. Nexus A/S, i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle. Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 385 medarbejdere og ca. 300 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.

Læs mere om Palsgaard på vores website: www.palsgaard.com

Oprettet:
2022-10-05
Ansøgningsfrist:
Løbende
Jobtype:
Fuldtid
Kompetencer:
bygninger og teknik
eftersyn og vedligeholdelse

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: