profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: Løbende
Virksomhed: RAH SERVICE A/S
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

RAH Holdet gør en grøn forskel. Vi arbejder på daglig basis med bæredygtige og energirigtige løsninger til vores kunder. For os er den grønne omstilling både håndgribelig, konkret og operationel i hverdagen. Har du lyst til at være med?

RAH søger nu en elektriker eller forsyningsoperatør, der har lyst til at arbejde med el- og entreprenøropgaver på 0.4, 10 og 60 kV.

Vi søger tillige medarbejdere, der har lyst til at bliver ansat som voksenlærlinge og tage uddannelsen som forsyningsoperatør. Uddannelsen er 2-årig og du får løn under hele uddannelsen. Uddannelsen skifter mellem praktik hos RAH og skoleophold.

Opgaverne hos RAH:

Du bliver en del af RAH Service, beliggende i Ringkøbing med i alt 48 medarbejdere. Du kommer primært til at løse opgaver for RAH Net. Net selskabet drives af RAH Service i samarbejde med MES A.m.b.a. i Brande, og du vil derfor have tæt samarbejde med medarbejderne i både Ringkøbing og Brande.

RAH Service beskæftiger sig bl.a. med tilslutning af el-kunder til forsyningsnettet, udbygning af forsyningsnettet, netopbygning og tilslutning af vedvarende energi såsom vindmøller, solcelleanlæg, ladestandere til elbiler samt diverse opgaver vedr. nettilslutning for eksterne kunder.

Din dagligdag vil være mange forskelligartede opgaver, hvorfor du skal trives med stor afveksling og selvstændighed i jobbet.

Primært med arbejdssted i Ringkøbing. Enkelte dage i Brande.

Ved RAH Service arbejder vi i selvstyrende teams, og du vil derfor få stort ansvar i jobbet og vil i høj grad kunne præge din egen dagligdag.

Vi har driftsovervågning af forsyningsnettet døgnet rundt, og vi forventer derfor, at du er interesseret i at indgå i vagtberedskabet sammen med dine kolleger.

Dine arbejdsopgaver:

  • Drift og udbygning af elforsyningsnettet
  • Entreprenør opgaver
  • Eftersyn og kvalitetssikring
  • Fejlsøgning
  • Montage af både lavspændings- og højspændingsanlæg

RAH tilbyder:

En fuldtidsstilling med gode løn og ansættelsesvilkår bl.a. fri telefon, pensionsordning, sundhedsforsikring samt øvrige personalegoder.

Sådan søger du:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt mærket ”Elektriker eller forsyningsoperatør”, hvis du er uddannet eller mærket ”voksenlærling”, hvis du søger stillingen som uddannelse til Forsyningsoperatør.

Ansøgningerne sendes til entreprisechef Lars Kristensen: lkr@rah.dk eller tryk på "ansøg".

Vi ansætter løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte entreprisechef Lars Kristensen på mobil 2268 8003. Ørskov Rekruttering deltager i den afsluttende ansættelsesprocedure.

 

ENERGI TIL VESTJYLLAND

Om RAH: RAH er et andelsselskab (a.m.b.a.), der er ejet af ca. 35.000 andelshavere i det vestjyske område. Koncernen ejer flere selskaber herunder RAH Service. RAH Service udfører blandt andet drifts- og vedligeholdelsesopgaver samt anlægsrelaterede opgaver i elnettet. RAH er en virksomhed i forandring, der skaber gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du kan læse mere på www.rah.dk.

Oprettet:
2021-10-29
Ansøgningsfrist:
Løbende
Typer:
Fuldtid
Kompetencer:
elektrikerarbejde
eftersyn og udskiftning, elektriske og elektroniske systemer
drift og service, procesanlæg
arbejdsfelt, mekanik og montage
elektronikmontage
kvalitetskontrol

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: