DUOS A/S

Aflaster med ASF-kendskab søges

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Har du kendskab til autismespektrumsforstyrrelser? Vil du gerne give en familie et pusterum? Så er det dig, vi leder efter.

Du aflaster familien
I Ølstykke bor en pige på 11 år, med ADHD og Aspergers. Hendes interesse er familiens hund og kat, og hun er meget kreative. Hun kan desuden rigtig godt lide at komme på ture ud af huset og holder meget af heste. Derudover holder hun af at cykle og spille brætspil.

Formålet med aflastningen er at give familien et pusterum.

Pigen kan blive udadreagerende, når hun presses, og har derfor brug for voksenstøtte og guidning. Vi søger derfor dig, der har kendskab til autisme og kan skabe trygge rammer for pigen.

Arbejdstid
Du arbejder 9 timer pr. måned. Familien er fleksibel ift. dagene, så længe det bliver i dagtimerne på hverdage. Dette aftaler du selv nærmere med familien.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Dorthe Frydenlund eller rekrutteringskonsulent Maria Fornitz Arvesen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret