MOMENT A/S

Administrativ medarbejder til Nets i Ballerup (HURTIG OPSTART)

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job

Jnr. 149461

Nets søger en ansvarsbevidst og serviceminded administrativ medarbejder til opstart d. 17 maj 2021 i Ballerup.

 

Jobbet

Til Nets i Ballerup søger vi en administrativ medarbejder, hvis fornemmeste opgave bliver at hjælpe interne og eksterne interessenter med diverse henvendelser i forbindelse med onboardingen og rekrutteringen af konsulenter.

Henvendelserne, du som administrativ medarbejder vil skulle besvare, vil være alsidige, og de kan blandt andet omhandle PO numre, PR, problemer med invoice samt spørgsmål til selve processen. Det bliver på baggrund heraf din opgave at sørge for at besvare og følge op på de henvendelser, du modtager i det daglige. Af samme grund vil sagsbehandling, herunder håndteringen af indkomne dokumenter og stamdata, blive en stor del af din hverdag.

Nogle af dine arbejdsopgaver kan for eksempel være:

- Besvarelse af spørgsmål fra interne og eksterne interessenter pr. mail
- Oprettelse og behandling af sager i Nets systemer
- Gennemgang og kvalitetssikring af data.

Du vil i det daglige blive en del af teamet Group Technology, Vendor Relations, der præges af en professionel og varm atmosfære. Teamet består af flere forskellige nationaliteter, hvorfor du i det daglige vil skulle kommunikere på engelsk.

Dig

Vi søger dig der fra tidligere har nogle års erfaring med arbejdet med administrative opgave. Vi forestiller os, at du herfra er vant til arbejdet med sagsbehandling og håndteringen af data. Ydermere søger vi dig, der brænder for arbejdet med mange forskellige IT-systemer, og som formår at opretholde overblikket i arbejdet med mange sideløbende processer og workflows. Vi betragter det desuden som en fordel, hvis du har en forståelse for indkøb og af samme grund kender til PR og PO numre.

Som person søger vi dig, der er serviceminded, proaktiv og imødekommende. Du drives som person af opgaver af administrativ karakter, og du er villig til at gå det ekstra, i forsøget på at hjælpe hvor du kan. Derudover søger vi dig der arbejder struktureret, og som trives med arbejdet i detaljen.

Da koncernsproget i Nets er engelsk, er det et krav, at du behersker selvsamme både på skrift og i tale.

Derudover forventes det, at:

- Du er ansvarsbevidst og selvkørende
- Du har et stort gå-på-mod
- Du har erfaring med brug af mange IT-systemer på én gang
- Du formår at agere i en virksomhed, der præges af forskellige nationaliteter.

Praktisk

Der er opstart i stillingen hurtigst muligt, gerne d. 17 maj 2021.

Der er tale om et vikariat på 6 måneder, med gode muligheder for forlængelse herefter.

Arbejdstiden er man-fre i tidsrummet fra 08:00-17:00.

Du vil modtage en attraktiv timeløn i jobbet.

Lokation: Ballerup.

Vi holder løbende samtaler, så send os gerne din ansøgning allerede i dag!  

Log ind eller opret en bruger for at bedømme din interesse
Ansøg
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret