profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-02-04
Virksomhed: Randstad A/S
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

For vores kunde, som er en mellemstor produktionsvirksomhed beliggende i Vejle-området, søger Randstad en lønbogholder, der som den primære opgave skal være ansvarlig for lønadministrationen.

Vi tilbyder en spændende stilling i en dynamisk virksomhed i fremdrift. Der er gode rammer, både fysiske og organisatoriske, og du tilbydes løn efter kvalifikationer og pension efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer.

Beskrivelse af opgaven:

Den primære opgave er som ansvarlig for lønadministrationen til timelønnede, funktionærer og funktionærlignende (lønnen køres i Lessor-PM). Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Refusionsansøgninger
  • Indberetning af A-skat, pension, mv.
  • Ferie- og fraværsregistrering
  • Afstemninger
  • Sikring af overholdelse af overenskomst og øvrige juridiske regelsæt
  • Kontaktperson og sparring til ansatte og ledelse om løn- og ansættelsesforhold
  • Lettere HR-opgaver som f.eks. ansættelseskontrakter, uddannelsesregistrering osv.

Der vil også være andre arbejdsopgaver i jobbet, eksempelvis bl.a. inden for debitorområdet: daglige indbetalinger og opfølgning osv.

Endvidere vil du blive daglig ansvarlig for og kontaktperson til kantine- og rengøringsområdet, hvor vi anvender en ekstern leverandør.

Du kommer til at indgå i et mindre team på 4 personer, hvor vi vægter kollegaskab, samarbejde og godt humør.

Om dig:

Du er i stand til at bevare overblikket og forstår selv at prioritere dine opgaver. Du sætter en ære i dit arbejde og vil gerne tage ansvar. Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt og forstår at kommunikere åbent og ærligt med respekt for dine omgivelser.

  • Du er uddannet inden for bogholderi eller regnskab og har indgående kendskab til og erfaring med lønbogholderi
  • Du er detaljeorienteret
  • Kendskab til Axapta vil være en fordel

Ansøg:

Vi leder løbende efter en kandidat, der kan starte hurtigst muligt, så send os din ansøgning snarest. Dog venter vi også gerne på den rette. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Dorte Poulsen på 92921198.

Om Randstad:

Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Oprettet:
2022-01-04
Ansøgningsfrist:
2022-02-04
Jobtype:
Fuldtid

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: