profile-banner.jpg
Ansøgningsfrist: 2022-01-22
Virksomhed: Randstad A/S
Log ind eller opret en bruger for at gemme job
Del Link kopieret

For vores kunde Scanvaegt Systems A/S søger Randstad en teknisk indkøber. Du bliver en del af deres Supply Chain-organisation og får en unik mulighed for at forme din egen rolle og tage del i opgaverne i hele den operative del af organisationen. 

Om Scanvaegt Systems A/S
Virksomheden blev grundlagt i 1932 og var fra starten en lokal leverandør af vægte og vejeløsninger til detailhandlen og mindre industri. 

I dag beskæftiger virksomheden over 220 dedikerede og fagligt kompetente medarbejdere. Scanvaegt Systems har hovedsæde i Aarhus, eget etikettrykkeri i Odense, et landsdækkende salgs- og servicenetværk i Danmark samt datterselskaber i Norge, Sverige, Tyskland og Polen. Scanvaegt Systems ejes i dag fortsat af Grundtvig-familien, der i sin tid stiftede virksomheden. 

Arbejdsopgaver
Som teknisk indkøber hos Scanvaegt Systems A/S bliver du en vigtig del i at styrke deres indkøbsafdeling, der er placeret på hovedkontoret i Aarhus N. Som nævnt får du i høj grad mulighed for selv at præge og forme din rolle og dermed også dine opgaver. Vi kan dog nævne følgende opgaver, som du kommer til at sidde med:

- Teknisk indkøb med tilhørende oprettelse i Navision
- Teknisk support og sparring til projektledelse, produktion og produktionsteknisk afdeling
- Opdatering og vedligehold af stamdata
- Opfølgning, koordinering og forhandling med leverandører 

Du bliver en nøgleperson i forhold til indkøbsafdelingens interne servicefunktion og organisation, hvilket dine opgaver også kommer til at bære præg af. 

Din profil 
Vi forestiller os, at du kommer med en teknisk eller kommerciel baggrund. Derudover vil konkret indkøbserfaring være at fortrække. Udover dette vil følgende være en fordel: 

-    Teknisk forståelse og gerne indsigt 
-    Erfaring med brug af ERP-systemer: Navision, Dynamics AX eller lignende 
-    Taler og skriver engelsk 
-    Arbejder selvstændigt, struktureret, kvalitetsbevidst og målrettet 
-    Trives med en travl hverdag, hvor varierede opgaver og deadlines er en naturlig del af arbejdet 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en virksomhed med et uformelt arbejdsmiljø, hvor der sættes pris på entusiasme, positiv indstilling og godt humør. Du får gode kolleger, der vægter at samarbejde på tværs af organisationen. Udover dette vil du få løn efter kvalifikationer, god kantineordning samt mulighed for hjemmearbejdsplads, når du er selvkørende. 

Ansøg
Vi leder efter en medarbejder, der kan starte hurtigst muligt, så send gerne din ansøgning snarest. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konsulent Mie Larsen på tlf. 29293124. 

Denne rekruttering håndteres af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

Om Randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over. 

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Oprettet:
2022-01-18
Ansøgningsfrist:
2022-01-22
Jobtype:
Fuldtid

Måske kunne du også være interesseret i et af disse: